Verdenskendt dansker spreder dansk arkitektur til byer i hele verden

Brede boulevarder med plads til bilkøer frem for tætte gågader med fortov til slentren. Store afstande mellem huse for at sikre privatliv og besværliggøre det spontane møde. Åbne, tomme græsplæner i stedet for hyggelige torve og pladser. Det var opskriften på det gode byrum, da arkitekt Jan Gehl som arkitektstuderende i 1950’erne blev skolet i den nye modernisme. I år har han 50-års jubilæum med sine studier af den menneskevenlige by.

Den adskilte by

På Kunstakademiets Arkitektskole lærte han i sin tid, at en bys forskellige funktioner skulle adskilles så vidt muligt, husker han.

Om Jan Gehl

Jan Gehl er født i 1936

De første 40 år af sin karriere var han lærer og professor på arkitektskolen i København, hvor han også nåede at fungere som gæsteprofessor i Canada, USA, New Zealand, Mexico, Australien, Belgien, Tyskland, Polen og Norge.

Derudover har Jan Gehl skrevet seks bøger. “Livet mellem husene” blev som den første udgivet i 1971, mens “Byer for mennesker” er den mest udbredte udkom i 2010 og er oversat til 32 sprog.

I 2000 etablerede Jan Gehl tegnestuen Gehl Architects sammen med Helle Søholt I dag har foretagendet mere end 60 ansatte på kontorer i København, New York og San Fransisco.

»Vi lærte, at i en god by måtte man endelig ikke blande funktioner. Man skulle adskille boliger, arbejdspladser og rekreationsområder – og der skulle helst være en motorvej imellem, så det var let at komme rundt,« siger han med en tydelig ironi i stemmen.

Jan Gehl husker, at på samme måde skulle mennesker også holdes adskilt. I stedet for at møde hinanden, som de bevægede sig rundt i byen til fods, skulle de sætte sig ind i hver deres bil.

»En invasion af biler vældede ind over Danmark fra 1960’erne. Det kom til at præge byplanlægningen enormt. Efterfølgende var det største problem i byerne at få plads til bilerne. Man overså totalt de mennesker, der boede i byerne og brugte gaderne til at mødes,« fortæller han og understreger, at bilernes fremmarch har gjort byerne unaturlige.

»For 100 år siden lignede landsbyer over hele verden hinanden. De var kompakte med snævre gader, så mennesker kunne komme rundt til fods,« tilføjer han.

Fra modernisme til humanisme

I løbet af sin tid på arkitektskolen stillede Jan Gehl ikke som sådan spørgsmålstegn ved det, han lærte. Han var en flittig studerende, der forstod at tegne flotte bygninger. Vendepunktet kom først, da han giftede sig med psykologen Ingrid Mundt kort tid efter at være blevet færdiguddannet i 1960.

Hans kone kunne ikke forstå, hvorfor arkitekturen handlede om bygninger, biler og græsplæner – og ikke om mennesker. I hendes øjne blev menneskerne i byen slet ikke tænkt ind i byplanlægningen. Hvorfor fotograferede professorerne på arkitektskolen bygninger klokken fire om morgenen for at undgå, at der kom mennesker på billederne, undrede hun sig.

»Hun spurgte mig, hvorfor arkitekter ikke interesserer sig for mennesker. Og det satte noget i gang hos mig,« fortæller Jan Gehl, der lidt efter lidt distancerede sig fra modernismens måde at tænke arkitektur på og bevægede sig hen imod et grænseland mellem arkitektur, psykologi og sociologi, som siden har gjort hans tilgang til arkitektur verdenskendt.

Samspil mellem form og liv

Jan Gehl fylder 80 år i år. Bag sig har han en lang karriere som pioner inden for den humanistiske tilgang til arkitektur og byplanlægning. Hans metode er at forstå byboernes brug af byrummet som det første – ved at observere og lave de byrumsanalyser, der fastslår, hvilke gader mennesker i en by går på, hvor de mødes, hvilke steder de undgår. Når man har kortlagt, hvordan et rum bliver brugt, kan man begynde at overveje, hvordan en bygning skal opføres.

Jan Gehl står bag projekter verden over. Mange af dem implementerer elementer fra dansk byplanlægning. I New York arbejder tegnestuen på at lave cykelstier Foto: Gehl Architects

For Jan Gehl handler det om at fjerne sig fra den gammeldags arkitektrolle som “formfikseret skulptør”. Derfor beskriver han god arkitektur som “et samspil mellem formen og livet”. Det er en frase, han har overtaget fra en engelsk arkitekturkritiker og -skribent, Ken Worpol, der blander arkitektur og socialhistorie.

»Han sagde, at han havde ondt af os arkitekter, fordi vi kommunikerer i stilbilleder og todimensionale tegninger. Han sagde, at vi er så fokuserede på formen, men formen i sig selv er jo ikke arkitektur, men skulptur,« siger Jan Gehl om udsagnet, han har taget til sig.

Det er interaktionen mellem menneskerne i byen og den scene, bygninger og byrum sætter for interaktionen, der er i centrum for Jan Gehl. Og udfordringen for observationer af bylivet er netop at forstå menneskernes mønstre. Det er langt mere udfordrende end at skabe sig et navn eller en stil, mener han.

»Livet er meget sværere at studere end formen. Især samspillet og interaktionen mellem liv og form er kompliceret. Derfor er meget af arkitektforskningen gået op i at udvikle former og stilarter,« siger han.

Den danske specialitet

Jan Gehl mener bestemt, at dansk arkitektur kan noget helt særligt. Den danske arkitekturtradition er ifølge ham bygget på samarbejde, gensidig respekt og grundigt benarbejde.

»Vi har gennem 50 år været førende inden for, hvordan mennesker bruger byer. På Kunstakademiets Arkitektskole studerede man bylivet og gav tallene videre til kommunen, som løbende kunne forbedre byen,« siger han og understreger, at undersøgelser fra arkitektskolen har været med til at give politikerne argumenter og mod til at foretage ændringer i København.

Denne tradition har været med til at gøre København til en af mest ”liveable” byer i verden, påpeger han.

»København står højt på enhver liste over gode byer i verden. Det skyldes bl.a., at man har lavet så meget for mennesker i byen,« fortæller han og understreger, at Gehl Architects har projekter over hele verden, hvor den danske tilgang til byrummet bliver implementeret.

»I dag er der en kolossal interesse for den humanistiske byplanlægning. Der er efterspørgsel efter den menneskelige dimension overalt,« siger han og kalder det en nyorientering i forhold til de “trafikingeniører, teknokrater og formfikserede arkitekter, der styrer” mange steder.

At hjælpe byer

På trods af at v og hans tegnestue har vundet et utal af internationale priser, beskriver han stadig sine projekter med en underliggende ydmyghed. Tegnestuen “hjælper” byer med at blive mere “liveable”, fortæller han.

Man bliver nødt til at tage hensyn til menneskelig adfærd og ikke bare tænke, at en stor glasflade ville være flot her.

Jan Gehl, arkitekt

Gehl Architects har bl.a. hjulpet i New York med at lukke Broadway for at skabe nye byrum og implementere et danskinspireret netværk af cykelstier. I Australien arbejder tegnestuen på tolvte år i byer som Melbourne og Sydney, der også er blandt de mest menneskevenlige byer i verden. Derudover har de også projekter i Kina, Brasilien, Oman, Rusland Tyrkiet osv.

Selv om Gehl Architects arbejder i så forskellige miljøer verden over, differentierer tilgangen ikke, mener han. Opskriften på den gode by handler om at følge vores natur, forklarer han.

»Mit synspunkt er, at verden er befolket af homo sapiens. Nogle er grønlændere, mens andre er newzealændere og afrikanere, men grundlæggende er vi ens. Vi har den samme biologiske udviklingshistorie, de samme sanser, og vi bevæger os på samme måde. Vi har biologi som et gådyr, og derfor handler mange af de gode løsningen inden for arkitekturen om kroppen og sanserne,« siger han og tilføjer:

»Man bliver nødt til at tage hensyn til menneskelig adfærd og ikke bare tænke, at en stor glasflade ville være flot her.«

You can skip to the end and leave a response. Pinging is currently not allowed.

Leave a Reply

You must be logged in to post a comment.

Powered by WordPress | Designed by: Premium Themes | Thanks to Free WordPress 4 Themes, Download Premium WordPress Themes and
%d bloggers like this: