Veloxis gennemfører lukning af dansk kontor

Veloxis har gennemført lukningen af det danske kontor i Hørsholm, som blev annonceret i marts og er en del af biotekselskabets restruktureringsproces, der også indebærer at flytte samtlige aktiviteter til USA.

Det fremgår af en meddelelse onsdag eftermiddag.

I forbindelse med annonceringen i marts forklarede Craig Collard, der er administrerende direktør hos Veloxis, at flytningen over på den anden side af Atlanterhavet giver mening på grund af selskabets aktiviteter.

“Idet de fleste af selskabets aktiviteter er placeret i USA sammenholdt med lanceringen af Envarsus XR i USA via vores egen salgsenhed, tror vi, at en konsolidering af aktiviteterne vil styrke virksomheden, således at vi kan imødegå nye muligheder og få vores forretning til at vokse yderligere,” sagde Craig Collard i en meddelelse i marts.

Veloxis har tidligere fastslået, at det på trods af den geografiske flytning fortsætter sin børsnotering på fondsbørsen i København.

/ritzau/FINANS

You can skip to the end and leave a response. Pinging is currently not allowed.

Leave a Reply

You must be logged in to post a comment.

Powered by WordPress | Designed by: Premium Themes | Thanks to Free WordPress 4 Themes, Download Premium WordPress Themes and
%d bloggers like this: