Veloxis’ flytning til USA koster nedjustering

Veloxis’ flytning fra Danmark til USA og restrukturering fra et udviklingsselskab til en salgsforretning koster en nedjustering af 2016-forventningerne. Det fremgår af selskabets regnskab for andet kvartal af 2016.

I andet kvartal fordoblede Veloxis igen sin omsætning takket være lanceringen af produktet Envarsus XR i USA i december 2015. Men Veloxis har øget udgifterne til salg og administration betragteligt, så selv om forskning- og udviklingsudgifterne er reduceret til tæt på nul, betyder det et større underskud.

Før finansposter og skat leverede Veloxis et driftsunderskud på 9,6 mio. dollar i andet kvartal. Tabet var på minus 5,3 mio. dollar i andet kvartal af 2015. Underskuddet slår også igennem på bundlinjen, hvor der blev tabt 9,3 mio. dollar mod 5,8 mio. dollar i samme kvartal for et år siden.

Veloxis nedjusterer forventningerne til 2016. Selskabet venter nu et driftsunderskud og nettounderskud på mellem 25 og 31 mio. dollar (170-210 mio. kr.). Tidligere ventede selskabet et drifts- og nettounderskud på 17,6 til 23,4 mio. dollar (120-160 mio. kr.).

“Den ændrede forventning er resultatet af øgede omkostninger på grund af den fortsatte restrukturering af selskabet fra en udviklingsorganisation med hovedkvarter i Danmark til en kommerciel organisation med alle hovedaktiviteter i USA,” skriver Veloxis og nævner også omkostninger til et warrantprogram for ledelsen og nye medarbejdere som en årsag.

Tabel for Veloxis’ regnskab for andet kvartal 2016:

Mio. dollar Q2 26 Q2 16 FY 15
Omsætning 1,8 0,8 2,1
F&U-udgifter 0,1 2,7 11,3
Salgs- og adm.udgifter 10,5 3,1 17,8
EBIT -9,6 -5,3 -29,3
Resultat før skat -9,3 -6,0 -27,1
Nettoresultat -9,3 -5,8 -26,2

Veloxis’ forventninger til 2016:

Mio. dollar Ved Q2 16 Før Q2 16
Driftsunderskud 25-31 17,6-23,4
Underskud efter skat 25-31 17,6-23,4

/ritzau/FINANS

You can skip to the end and leave a response. Pinging is currently not allowed.

Leave a Reply

You must be logged in to post a comment.

Powered by WordPress | Designed by: Premium Themes | Thanks to Free WordPress 4 Themes, Download Premium WordPress Themes and
%d bloggers like this: