Vanvidskørsel i Aarhus C i nat: 20-årig narkopåvirket mandlig bilist tvang fodgængere på flugt

Fodgængere måtte springe for livet, da en 20-årig mandlig bilist natten til lørdag satte eget og andres liv på spil med vanvidskørsel i Aarhus midtby.

Den 20-årige blev klokken 03.30 stoppet af politiet i Skolegade, hvor han med sin kørsel havde tvunget flere fodgængere til at springe til siden. Ingen blev ramt, oplyser Østjyllands Politi.

Inden manden blev anholdt, havde den 20-årige forbudt sig mod ensretningen på Mejlgade og Skt. Olufs Gade og kørt over for rødt ved Skolegade.

Politiet havde med udrykning fulgt efter manden under hele turen, men fik ham først standset og anholdt i Skolegade. Blodprøver viste, at manden var påvirket af både alkohol og narkotika.

Manden er blevet sigtet for at køre i påvirket tilstand, for brud på adskillige færdselsregler og for at forvolde fare for andres liv eller førlighed. Derudover kørte han uden kørekort.

Østjyllands Politi oplyser, at manden efter afhøring vil blive løsladt.

You can skip to the end and leave a response. Pinging is currently not allowed.

Leave a Reply

You must be logged in to post a comment.

Powered by WordPress | Designed by: Premium Themes | Thanks to Free WordPress 4 Themes, Download Premium WordPress Themes and
%d bloggers like this: