Ung midtjyde sigtes for internationale cyberangreb

En ung mand fra Silkeborg-området er blevet sigtet for cyberangreb mod private og offentlige virksomheder, oplyser politiet.

Tilsyneladende er den 20-årig meget interesseret i dyrs rettigheder. Angrebene har med hval- og dyreaktivisme at gøre, lyder det fra Midt- og Vestjyllands Politi torsdag.

Manden er blevet løsladt efter endt afhøring.

Sagen kom frem forleden, da finsk presse kunne fortælle om, at en dansker skulle være indblandet i angreb mod hjemmesider i Finland, Norge, Danmark og muligvis også USA.

Det amerikanske forbundspoliti FBI har været involveret i efterforskningen, oplyste finsk politi forleden.

DDoS-angrebene var rettet mod for eksempel det finske forsvarsministeriums hjemmeside.

I nogle tilfælde betød det, at hjemmesiderne gik ned i fire-fem timer.

Dansk politi oplyser, at sigtelsen drejer sig om forstyrrelse af driften af informationssystemer og om såkaldt hindring af rådighedsret.

På nettet kaldte manden sig “RektFaggot.”

You can skip to the end and leave a response. Pinging is currently not allowed.

Leave a Reply

You must be logged in to post a comment.

Powered by WordPress | Designed by: Premium Themes | Thanks to Free WordPress 4 Themes, Download Premium WordPress Themes and
%d bloggers like this: