Tyske fodboldkvinder tog OL-guld for næsen af Sverige

De tyske og svenske fodboldkvinder var sent fredag i de to nationers første OL-finale i fodbold, og dette møde trak Tyskland sig sejrrigt ud af ved at vinde 2-1.

Dermed tog tyskerne nationens første OL-guldmedalje i damefodbold, mens Sverige efter et hæsblæsende forløb i kvartfinalen og semifinalen må nøjes med OL-sølv, men også kunne glæde sig over den første OL-medalje i damefodbold nogensinde.

Sverige sendte først USA ud i kvartfinalen efter sejr i straffesparkskonkurrence, og da Brasilien med stjernespilleren Marta led samme skæbne mod svenskerne i semifinalen, så var Sverige pludselig klar til landets første OL-finale i fodbold for kvinder.

Tyskernes supplerede med sejren tre tidligere medaljer, da det i 2000, 2004 og 2008 blev til OL-bronze.

Første halvleg endte uden scoringer, men tre minutter efter pausen slog Tyskland til for første gang, da Dzsenifer Marozsan bragte Tyskland foran 1-0.

Med lidt over en time spillet resulterede et direkte frispark i en situation, hvor Sveriges Linda Sembrant fik scoret et selvmål.

Sverige bed dog fra sig, og Stine Blackstenius reducerede til 1-2, da hun fik foden på et indlæg fra højre side med 20 minutter igen.

Tættere på kom Sverige dog ikke.

Brasilien måtte kigge langt efter medaljer, da forhåndsfavoritten tabte bronzekampen til Canada med 1-2.

USA har vundet OL-guld ved de seneste tre OL i London, Beijing og Athen, mens amerikanerne også vandt guld i 1996 i Atlanta.

You can skip to the end and leave a response. Pinging is currently not allowed.

Leave a Reply

You must be logged in to post a comment.

Powered by WordPress | Designed by: Premium Themes | Thanks to Free WordPress 4 Themes, Download Premium WordPress Themes and
%d bloggers like this: