Tyrkiske kampfly har bombet kurdiske mål i Syrien

Tyrkiske kampfly og artilleri har søndag bombet den kurdiske YPG-milits i det nordlige Syrien. Det fortæller sikkerhedskilder til Reuters. Ifølge de første meldinger er 20 civile dræbt.

– Mindst 20 civile blev dræbt og 50 såret af tyrkisk artilleri og luftangreb søndag morgen ved Jeb el-Kussam, en landsby der ligger syd for Jarabulus, siger Rami Abdel Rahman fra Det Syriske Observatorium for Menneskerettigheder til AFP.

Det Syriske Observatorium for Menneskerettigheder er en britisk baseret observatørgruppe, der baserer sine oplysninger på et netværk af informanter i kampområderne.

Tidligere på ugen kørte tyrkiske kampvogne ind over den syriske grænse. Ifølge Tyrkiet forsøger landet at bekæmpe Islamisk Stat (IS), samtidig med at det vil forhindre YPG-militsen i at erobre flere landområder.

Lørdag mistede en tyrkisk soldat livet i Syrien. Myndighederne har givet de tyrkiske militser skylden for dødsfaldet.

De kurdiske militser i Syrien bekæmper Islamisk Stat, men de har skabt krise mellem de Nato-allierede.

Den tyrkiske regering mener, at YPG støtter det forbudte Kurdistans Arbejderparti (PKK), som i årtier har udkæmpet et oprør i det sydøstlige Tyrkiet for at opnå selvstyre.

PKK har kæmpet en blodig kamp mod den tyrkiske stat i tre årtier. Flere end 40.000 mennesker er blevet dræbt, siden PKK greb til våben i 1984 med det formål at oprette en uafhængig stat for Tyrkiets kurdiske mindretal.

You can skip to the end and leave a response. Pinging is currently not allowed.

Leave a Reply

You must be logged in to post a comment.

Powered by WordPress | Designed by: Premium Themes | Thanks to Free WordPress 4 Themes, Download Premium WordPress Themes and
%d bloggers like this: