Tyrkisk militær har dræbt 27 PKK-medlemmer og såret 30

Tyrkiets militær siger til Reuters, at det i en omfattende operation med land- og luftstyrker fredag har dræbt mindst 27 medlemmer af den forbudte militante bevægelse Kurdistans Arbejderparti, PKK.

Ved operationen i provinsen Hakkar i den sydøstlige del af landet blev 30 andre PKK-medlemmer såret.

Tidligere fredag blev en vejsidebombe bragt til sprængning, da et militært køretøj passerede på en vej i byen Diyarbakir. Militæret antager, at PKK stod bag angrebet.

Den tyrkiske premierminister, Binali Yildirim, siger, at PKK har ødelagt chancerne for en politisk fredsproces, efter at det har gennemført en række bombeangreb efter et våbenhvilesammenbrud sidste år.

PKK har i årtier ført en voldelig kamp for selvstyre eller uafhængighed i det sydøstlige Tyrkiet. Flere end 40.000 mennesker er blevet dræbt, siden PKK greb til våben i 1984.

Tyrkiet kæmper både mod kurdere inden for dets egne grænser og i Syrien og i Irak. Præsident Recep Tayyip Erdogan afviser rapporter om, at en amerikansk-støttet kurdisk milits i Syrien har trukket sig tilbage fra grænseområder til Tyrkiet.

Tysk regering: Vi tager overhovedet ikke afstand fra folkedrab-resolution, men den er ikke juridisk bindende

Tyrkerne har krævet, at den kurdiske YPG-milits trækker sig tilbage til et område øst for floden Eufrat i det nordlige Syrien.

De tyrkiske myndigheder anser YPG for at være en forlængelse af PKK.

USA frygter, at konflikter mellem Tyrkiet og kurdiske militser i Syrien kan undergrave den overordnede strategi for Syrien, og Washington presser på for at få parterne til at koncentrere sig om at nedkæmpe Islamisk Stat.

– Vi vil gøre det klart, at vi finder disse sammenstød i områder, hvor IS ikke er til stede, uacceptable. De er en kilde til dyb bekymring, sagde en talsmand for Pentagon tidligere på ugen.

Tyrkiet beskylder den kurdiske milits for at stå bag “etniske udrensninger.”

You can skip to the end and leave a response. Pinging is currently not allowed.

Leave a Reply

You must be logged in to post a comment.

Powered by WordPress | Designed by: Premium Themes | Thanks to Free WordPress 4 Themes, Download Premium WordPress Themes and
%d bloggers like this: