Svensk FCK-forsvarer stopper på landsholdet

Erik Johansson har spillet sin sidste kamp for Sveriges fodboldlandshold.

Det meddeler FC København-forsvareren til Det Svenske Fodboldforbunds hjemmeside.

– Efter EM følte jeg mig uinspireret og træt af landsholdsfodbold. Jeg tror, det er bedst, at jeg helt og holdent fokuserer på klubholdet i stedet, siger Erik Johansson.

– Jeg har forhåbentlig nogle år tilbage af karrieren, og derfor er det en vigtig beslutning for mig, siger han.

Sveriges nye landstræner, Jan Andersson, beklager Erik Johanssons farvel.

– Det er selvfølgelig trist, men jeg respekterer hans beslutning, siger landstræneren.

27-årige Erik Johansson fik spilletid i Sveriges tre gruppekampe ved sommerens EM-slutrunde mod Irland, Italien og Belgien.

Svenskeren, der nåede 12 landskampe, er i øjeblikket på Cypern sammen med FCK-holdet, der på onsdag møder Apoel FC i Champions League-kvalifikationen.

You can skip to the end and leave a response. Pinging is currently not allowed.

Leave a Reply

You must be logged in to post a comment.

Powered by WordPress | Designed by: Premium Themes | Thanks to Free WordPress 4 Themes, Download Premium WordPress Themes and
%d bloggers like this: