Stop murstenstyven! Turister og landsbyboere hugger sten fra Den Kinesiske Mur

Mursten for mursten svinder Den Kinesiske Mur ind. Turister og langfingrede besøgende har nemlig angiveligt for vane at tage en mursten med sig hjem, når de tager derfra.

Men det vil den kinesiske regering nu lave om på.

Det skriver blandt andre The Guardian.

For at hindre flere tyverier har de kinesiske myndigheder derfor nu annonceret, at der vil blive indsat mandskab til at udføre regelmæssige vilkårlige inspektioner langs den 21.000 km lange mur. Ifølge The Guardian har landsbyboere i området omkring muren længe stjålet sten derfra til enten selv at bruge i bygningskonstruktioner – eller for at sætte dem til salg til turister.

Den Kinesiske Mur bliver graffiti-mur

»Det er ikke, fordi der er sket stor skade på muren, men hvis man kigger på de forskellige skadede dele tilsammen, er det meget seriøst,« lyder det til The Guardian fra China’s Great Wall Society, som i 2014 dokumenterede, at tårnene på muren var vakkelvorne.

Dele af muren, der i dag er på Unescos verdensarvliste, kan dateres helt tilbage til det tredje århundrede f.kr., men det meste af den blev bygget under Ming-dynastiet, der regerede fra 1368 til 1644, skriver The Guardian.

Ifølge det kinesiske ministerium for kulturarv anses mindre end 10 pct. af Den Kinesiske Mur for at være velbevaret, skriver The Guardian.

You can skip to the end and leave a response. Pinging is currently not allowed.

Leave a Reply

You must be logged in to post a comment.

Powered by WordPress | Designed by: Premium Themes | Thanks to Free WordPress 4 Themes, Download Premium WordPress Themes and
%d bloggers like this: