Sparede asylpenge skal gå til velfærd og nærområder

Flygtninge får en styrket indsats i nærområderne. Danskerne får mere kernevelfærd og øget tryghed.

Det er regeringens udspil til, hvordan man vil bruge de omkring tre milliarder kroner, som spares ved at der er kommet færre asylansøgere til Danmark i 2016.

Dermed må regeringen formentlig i de kommende dage indstille sig på kritik fra nødhjælpsorganisationer, der mener at alle pengene burde føres tilbage til udviklingsbistanden.

Ud af de tre milliarder kroner vil regeringen fører de 1,1 milliarder kroner tilbage til udviklingsbistanden. Herfra skal de gå til en styrket indsats for flygtninge i nærområderne.

Dermed øges den humanitære indsats til 4,7 milliarder kroner i 2016-2017. Det er ifølge regeringen det højeste beløb, der nogensinde er blevet afsat til nærområdeindsatsen på en finanslov.

Men regeringen ønsker ikke at sende alle de sparede asyludgifter tilbage, fremgår det af regeringens udspil til finanslov.

For at sikre, at Danmark fortsat lever op til målsætningen om at bruge 0,7 procent af BNI på udviklingsbistanden vil regeringen blandt andet bruge en ny opgørelsesmetode.

Regeringen har foretaget en gennemgang af OECD-reglerne, som viser, at udgifterne til repatriering af flygtninge kan opgøres som udviklingsbistand. Også udgifter til sekretariatsbistand til Flygtningenævnet kan tages fra udviklingsbistanden.

Det lægger regeringen i sit finanslovsudspil op til at gøre brug af. Dermed kan der frigøres 400 millioner kroner, som kan gå til andre ting end udviklingsbistand.

Det får kritik fra Røde Kors’ generalsekretær Anders Ladekarl, der mener, at den danske regering allerede er gået meget langt i den retning:

– Danmark er det land i OECD, som jeg tror, bruger muligheden for at trække flygtningeudgifter fra allermest kreativt. Jeg tror ikke, der er nogen lande, der tolker reglerne som Danmark gør.

– Og nu tolker man dem så endnu mere. Man er ude at sælge elastik i metermål og dermed underminere den danske udviklingsbistand yderligere, siger Anders Ladekarl.

Han mener, det er “på høje tid”, at OECD får lavet nogle faste regler for, hvad der må trækkes fra i udviklingsbistanden.

– Ellers kan alle lande jo bare kalde alting for udviklingsbistand, uanset om det er det eller ej, siger Anders Ladekarl.

Han siger, at lande som Tyskland, Holland, Sverige, Norge “ikke tilnærmelsesvis” trækker lige så mange udgifter fra i udviklingsbistanden som Danmark.

You can skip to the end and leave a response. Pinging is currently not allowed.

Leave a Reply

You must be logged in to post a comment.

Powered by WordPress | Designed by: Premium Themes | Thanks to Free WordPress 4 Themes, Download Premium WordPress Themes and
%d bloggers like this: