Spar tusindvis af kroner: Sådan bruger du gearene korrekt

Der er mange penge at hente i trafikken. Med få enkle råd kan du nemlig spare flere tusinde kr. årligt på brændstofkontoen.

Især hvis du får lært den rigtige kørestil. Det gælder nemlig om hurtigt at komme op i et så højt gear som muligt, hvilket typisk er femte eller sjette gear. Her skal man ramme motorens maksimale moment og blive liggende.

Det kan spare dig for brændstof

Accelerér hurtigt bilen op til den givne hastighed og det højest mulige gear (femte eller sjette gear). Ram her, hvor momentet topper – Det er ved 1.500 omdrejninger i biler med turbobenzinmotor eller dieselmotor. Mikrobiler uden turbo topper ved godt 2.000 omdrejninger.

  • Kør i højest mulige gear – undgå sejtræk
  • Brug gerne fartpilot. Jo fladere terrænet er, desto bedre er det at bruge fartpiloten.
  • Vær forudseende i trafikken, og få en glidende kørsel.
  • Hold afstand på motorvejen, og hold en konstant fart, gerne med – adaptiv – fartpilot.
  • Hav det korrekte dæktryk – bemærk, at det falder i koldt vejr.
  • Spar på energien – tænk på unødig brug af aircondition, elbagrude, blæser mv.
  • Tøm bagagerum, og afmonter tagbagagebærer.
  • Undgår tomgang, hvis din bil ikke har stop/start.

Kilde: FDM/Trafik- og Byggestyrelsen

Hvis du har en af de nye biler med downsizet turbobenzinmotor, er sagen enkel. Motoren er nemlig mest sparsommelig, når momentkurven topper, og det gør den ved 1.500 omdrejninger ligesom i en bil med en typisk familiedieselmotor på omkring 100 hk.

Det er et væsentligt lavere omdrejningstal end for bare fem år siden, hvor en klassisk benzinmotor typisk ydede maksimalt ved 2.000 omdr. Hvis du har en mikrobil uden turbo, skal du dog stadig ligge på omkring 2.000 omdr.

Så hvis man kommer fra en dieselbil og skifter til en ny med turbobenzinmotor, skal man gøre, som man plejer,« siger Søren Holten Jacobsen, der er specialist i ecodriving og chefinstruktør på FDM Sjællandsringen.

Det er ikke småpenge, vi taler om. Ved at ramme det rigtige gear kan du spare op til 3.000-4.000 kr. om året, hvis du kører omkring 20.000-30.000 km årligt, og hvis dæktrykket altid er helt korrekt, er der yderligere 1.000 kr. at hente – altså op mod 5.000 kr. om året.

Den lille hjælper

Ejere af nyere biler får en hjælpende hånd, da indikatorer for gearskifte og dæktryk har været standard i et par år. Men alle har gavn af en række klare råd.

Vejen op til det femte eller sjette gear er enkel; du accelererer med speederpedalen halvt nede, og inden motoren når over den nederste halvdel af omdrejningsområdet, skifter du til næste gear.

Hvis du er i tvivl om, hvor momentet topper, er det ikke nok at lytte sig frem efter, hvornår motoren lyder godt. Så skal du have fat i forhandleren for at finde ud af, hvornår den peaker, eller selvfølgelig kigge i bilens tekniske specifikationer, hvor du kan se antal Nm, som er drejningsmomentet, og ved hvilket omdrejningstal det topper.

Hvis du har gearskifteindikator med f.eks. en lampe eller en pil, så tag den alvorligt, selv om du måske synes, at den vil have dig hurtigt op i gear. Erfaringsmæssigt er der alt for få, der bruger den.

Hastighed er også en afgørende spiller. De fleste biler er mest sparsommelige ved 70-80 km/t., mens det alene koster 20 pct. på brændstofkontoen ved at hæve farten fra 110 km/t. til 130 km/t.

En bil som Peugeot 208 med en 1,2 VTI-motor på 82 hk har ikke turbo, så den skal køres mere op i omdrejninger. Foto: Peugeot

Uanset om vi snakker by-, lande- eller motorvej, er det altid en balance både at følge trafikken på sikker vis og få mest muligt ud af dråberne.

Her kan der dog også være besparelser ved at holde den sikkerhedsmæssigt korrekte afstand, som er halvdelen af hastigheden i km. Simpelthen fordi man kan holde en konstant fart, gerne ved hjælp af fartpiloten.

»Man skal under alle omstændigheder køre sikkerhedsmæssigt forsvarligt under hensynstagen til de andre bilister,« siger Søren Holten Jacobsen, der anbefaler ikke at køre under 110 km/t., hvor man må køre 130 km/t., og ikke under 100 km/t., hvor man må køre 110 km/t.

En bil som Ford Focus ecoboost skal køres som en diesel, altså fra godt 1.500 omdrejninger. Foto: Ford

Følg strømmen

Først og fremmest gælder det om at følge trafikken.

Søren Holten mener, at det er muligt at komme i nærheden af de forbrugstal, der er opgivet som bilens idealværdier, men som snart formenligt bliver justeret ned og gjort mere realistiske.

Men det kræver den rigtige brug af gearene, og at man tilpasser sig trafikken. Ved at afpasse farten frem mod et vejkryds eller rundkørsler, kan man ofte rulle igennem i tredje gear uden at skulle bremse ned. Det kan dog klares ved motorbremsning.

Undlad frigear

I få tilfælde kan det være en fordel at lade bilen rulle i frigear ned ad en bakke. For det meste er det dog bedre at motorbremse, da brændstoftilførslen afbrydes ved motornedbremsning og ikke frigear.

Du kan godt springe et gear over og f.eks. skifte fra andet til fjerde gear eller fra tredje til femte gear. Ved den ideelle acceleration kommer du op i den ønskede hastighed forholdsvis hurtigt. Accelererer du med gaspedalen trykket ca. halvt ned, og inden motoren når op over den nederste halvdel af omdrejningsområdet, skifter du til næste gear.

En ældre mikrobil, der ikke har turbomotor, som en Toyota Aygo eller andre med en ældre benzinmotorkonstruktion, skal stadig ligge på omkring 2000 omdrejninger for at være mest økonomisk. Foto: Toyota

Teknikken kan også bruges for dem, der ikke har en gearskifteindikator. Det er ideelt, hvis du kan ligge i femte gear ved 50-80 km/t. i stedet for tredje gear. Det rigtige omdrejningstal giver en rolig kørestil. Mens bilens hastighed ved bykørsel mest bruges på at flytte bilen, er det på lande- og motorvej luftmodstanden, der koster brændstof.

Her er der virkelig noget at hente. Når du hæver farten fra 110 km/t. til 130 km/t., øges brændstofforbruget med 20 pct. Især mikrobiler med trecylindrede motorer lider ved motorvejsfart.

Der er flere gode tips: Undgå tomgang. Stands motoren, mens du venter. Selv en ventetid på 30 sekunder giver mulighed for at spare brændstof. Spar energi, mens du kører, så sluk din elbagrude, aircondition og sædevarmer, når du ikke har brug for dem. De bruger alle unødig energi.

Undgå sportslig kørsel med hårde nedbremsninger og kraftig acccceleration. En kold motor bruger også mere brændstof end en varm. En motorvarmer gavner både miljø, komfort og bilens levetid.

Spar penge med teknologien

Der er guld i fartpiloten, hvis du bruger den rigtigt. En adaptiv funktion, der selv holder afstand, er et plus.

Ny teknologi gør bilerne mere sikre, men kan også spare dig for penge.

Mest oplagt er fartpiloten, der har flest muligheder, hvis den er af den nyeste adaptive slags, som selv kan holde en forudbestemt afstand til den forankørende.

En rolig, jævn kørsel er nemlig en af de bedste måder at spare brændstof på. Bare ved landsvejskørsel med 80 km/t. og bilen i det højeste gear er der 10 pct. at spare. På motorvejen er det en god idé at lægge sig i det inderste spor.

»Vi ser ofte mere uro i det yderste spor, når der er meget trafik, fordi nogle bilister ikke holder den lovmæssige afstand. Her er der mere ro i indersporet, hvor bilerne kører mere glidende og roligt,« siger Søren Holten Jacobsen, der er ecodriver og chefinstruktør på FDM Sjællandsringen.

Adaptiv fartpilot, der selv holder afstand til bilerne foran, er en af de nye teknologier, der ikke alene handler om sikkerhed, men også er med til at få brændstofforbruget ned. Foto: Colourbox

Hastighed, især ved motorvejsfart, koster på forbruget, da vindmodstanden stiger drastisk. Her kan fartpiloten, som holder farten, være meget værd. Søren Holten Jacobsen råder derfor til, at man overvejer hastigheden og bruger fartpiloten på de flade stræk og slår den fra før stejle bakketoppe.

Der er ingen tvivl om, at bilerne bestykkes med fortsat mere avanceret teknologi, der skal hjælpe med at spare på dråberne. En række bilfabrikker arbejder således på systemer, hvor motorstyring, styretøj og undervogn arbejder sammen med detaljeret topografisk kortmateriale, så bilens opsætning mest rationelt indstiller sig på det terræn, der ligger forude.

Det er en udvikling, som altså så småt allerede er i gang.

»Adaptiv fartpilot er et af de systemer, som hjælper chaufføren, og som giver os et fingerpeg om, at hvad vi vil se mere af i fremtiden,« siger Søren Holten Jacobsen.

You can skip to the end and leave a response. Pinging is currently not allowed.

Leave a Reply

You must be logged in to post a comment.

Powered by WordPress | Designed by: Premium Themes | Thanks to Free WordPress 4 Themes, Download Premium WordPress Themes and
%d bloggers like this: