Sorbernes rige: Her har de levet i århundreder og har eget sprog, kultur og traditioner

Slangekongen passer på husenes beboere som belønning for, at en ung pige i tidernes morgen satte en skål mælk ud til slangerne. Foto: PR

Nærmest lydløst bevæger båden – en såkaldt kahn – sig i det lave vand, takket være den rutinerede guide Martin Richter. Stående i bagenden stager han som en anden gondolier båden frem gennem et landskab, som de lokale omtaler som Europas landlige Venedig.

Der lyder dog ingen smægtende serenader fra ham. Derimod fortæller han begejstret om den verden, båden glider igennem: med urskovsagtigt vildnis, enge og veldyrket agerland. Han beretter om det liv, der leves her, og fortæller om, hvad der er karakteristisk, blandt andet de udskårne slanger på træhusenes gavle. De skal beskytte husenes beboere.

Et ørige

Vi er i Spreewald, 100 kilometer eller en times bilkørsel sydøst for Berlin, i et sumpet, frugtbart område, som stod under vand indtil for ca. 5.000 år siden. Frem dukkede et ørige, der nu er gennemskåret af 1.500 kilometer kanaler og småsøer. I den dybeste sø er der ni meter til bunden. Ellers er normen i kanalerne en halv til en hel meter.

Spreewald er gennemskåret af 1.500 kilometer kanaler og en lang række småsøer. Foto: Gravitat-off/Flickr
Om Spreewald

Spreewald ligger cirka 100 kilometer sydøst for Berlin. Det svarer til en time i bil eller 30 minutter med tog.

Det er et lavtlandsområde gennemskåret af vandløb.

Her har sorberne boet i mange århundreder. Nu er de et anerkendt mindretal på ca. 60.000 individer.

Største by er Cottbus med 100.000 indbyggere.

Rejsen dertil

SAS, KLM, Lufthansa og Airberlin flyver direkte fra Kastrup til Berlin (Tegel). Airberlin flyver også direkte fra Aarhus.

Enkeltbillet med tog fra Aarhus og København fås fra 349 kr. Turen varer syv timer.

Enkeltbillet med bus fra Aarhus fås fra 150 kr. Turen varer ni timer.

Enkeltbillet med bus fra København fås fra 139 kr. Turen varer otte timer.

Fra Berlin videre med tog eller bus til Spreewald skal man afsætte cirka en til to timer.

Man kan også vælge at køre selv. Fra den dansk-tyske grænse er der ca. 442 kilometer.

Samfærdslen sker, som den har gjort i århundreder, fortrinsvis ad vandvejen med fladbundede pramme og kanoer, for livet leves i bjælkehuse og på smålandbrug langs vandløbene. Selv posten kommer pr. båd i sommerhalvåret. Postkasserne vender ud mod vandet, og skraldet fjernes ad samme vej.

Der er dog rigtige veje samt et forgrenet net af cykel- og vandrestier. Da de krydser kanalerne, er der mange broer af højst forskellig beskaffenhed. Pludselig forstår man, hvorfor der er flere ligge– end siddepladser i kahnen. Adskillige broer er så lave, at man risikerer at slå hovedet, hvis man sidder op.

Biosfærereservat

Unesco har udpeget det 475 kvadratkilometer store, langstrakte område omkring floden Spree som biosfærereservat – ikke et naturreservat, men der tages vidtgående hensyn til naturen. Væltede træer og nedfaldne grene får lov at blive liggende og give ly for fugle og smådyr. Her er et righoldigt dyre- og planteliv med ikke færre end 600 forskellige slags flora.

En enkelt dyreart er dog ikke velkommen. Det er den sydamerikanske sumpbæver eller bæverrotte. Den graver gange i brinkerne, som derved undermineres. Man kan se de elegante svømmere på tæt hold, for de er vant til bådene.

Bæverrottens skind anvendes til nutria-pelsværk, og dens lyse kød smager omtrent som kylling. Den har tidligere været populær i fastetiden, fordi den med lidt god vilje kunne betegnes som fisk og dermed var tilladt at spise.

Allerede i 600-tallet var der sorbere – et slavisk eller vendisk folk formentlig indvandret fra Ukraine – i området mellem floderne Elben og Oder. Der bor stadig ca. 60.000 sorbere i Spreewald, selv om mange er flyttet til større byer. Det sorbiske folk er et anerkendt mindretal i Brandenburg med eget sprog, kultur og traditioner, som holdes i hævd – samtidig med at sorberne er fuldt integrerede i det tyske samfund.

Skilte på tysk og sorbisk

Al skiltning er på to sprog, tysk og sorbisk, og der undervises i sorbisk på flere skoler og på gratis aftenkurser. Det er dog ikke ensbetydende med, at sproget tales ret meget i dagligdagen, men mange forstår det og er stolte af deres rødder.

Al skiltning er på både tysk og sorbisk. Foto: Hanne Würtz

Sorber eller vender? For nogle er det ét fedt; andre er ikke i tvivl. De føler sig som det ene eller det andet.

På det vendiske museum i Cottbus kan man blive klogere på forskellen. Cottbus er Tysklands østligste by med 100.000 indbyggere. Der skiltes på tysk og sorbisk, også i det vendiske kvarter. Plancher, gamle fotos, dokumenter og landkort viser sorbernes/vendernes historie. Kurator Werner Meschkank vil helst vise det hele frem, også møbler og klædedragter, men kan ikke definere forskellen, så måske er den i virkeligheden af følelsesmæssig art. Werner Meschkank er en passioneret fortæller, og en guidet rundvisning med ham er udbytterigt.

Tusindvis af navne i området er af slavisk oprindelse, f.eks. Linde for Leipzig, Swerize for Schwerin. Forsøg på at oprette en sorbisk stat efter 1. verdenskrig slog fejl, og i årene op til og under 2. verdenskrig blev sorberne betragtet som mindreværdige. Det blev bedre i DDR-tiden, og Spreewald var et yndet feriested for østtyskerne.

Arno Ballaschk har slået sig på whiskyen, som er det nye brand i Spreewald. Han har etableret sit eget destilleri, hvor han også fremstiller frugtbrændevine. Han skænker gerne en smagsprøve – her solbærsnaps. Foto: Hanne Würtz
Værsgo. Et stykke agurk til drikkevarerne indtages – selvfølgelig – under sejladsen. Foto: Hanne Würtz

Nu har Cottbus en sorbisk børnehave, sproget indgår i skoleundervisningen, og test i 5. klasse viser, at de tosprogede børn klarer sig bedst. En ugentlig avis – Nowy Casnik, et månedligt tidsskrift for børn på sorbisk, en halv times sorbisk radio- og tv-udsendelse om måneden, sorbisk malerkunst og litteratur på sorbisk for børn og voksne er med til at stimulere interessen for sproget.

Det eneste anstrengende ved at cykle i Spreewald er at slæbe cyklen over broerne. Foto: Hanne Würtz

Specielle klædedragter

En sorbisk kvinde havde mindst to klædedragter: én til hverdag og én til fest, foruden en sort brudekjole (som hun måske kunne låne). Nu har de fleste kun festdragten, som bæres til traditionelle arrangementer og familiebegivenheder.

3 råd til rejsen

Besøg Frilandsmuseum Lehde, hvor man bydes velkommen med salt og brød og kan se, hvordan sorberne tidligere har levet.
Læs mere på:  www.museum-osl.de

Straupitzer Mühle er Europas sidste fungerende hollandske vinddrevne korn-, olie- og savmølle i ét. Her presses hørfrø til olie, som man har gjort i 100 år. Et besøg værd.
Læs mere på:  www.windmuehle-straupitz.de

Skal det være luksus med spa og wellness, så prøv Hotel zur Bleiche Resort & Spa. Der er mange billigere alternativer og pakkeløsninger, som kan bestilles hjemmefra.
Læs mere på www.spreewald.de

Det er ikke nogen billig sag at anskaffe kjole og tilbehør. Prisen løber nemt op i 1.500-2.000 euro, for alt er håndarbejde, forklarer Christa Dziumbla i Burg, en af de få, der mestrer denne metier. Der bliver dog flere med tiden, for otte kvinder og to mænd mødes hver 14. dag hos hende for at hjælpe og blive oplært.

Christa Dziumbla viser, hvad dragterne består af, på sine modeller, og uden varsel smækker hun en hovedbeklædning på hovedet af avisens udsendte. Den føles temmelig ubekvem. Netop hovedbeklædningen varierer fra egn til egn og tjener til at identificere bærerens hjemsted. Den fremstilles af et stort rekangulært stykke stof, måske 2 x 3 meter, som foldes på en bestemt måde og holdes i facon med nåle.

50.000 tons agurker

Førhen var kartoffelavl, frugt og markafgøder de vigtigste indtægtskilder. Nu har turismen taget over, og tilbuddene er mange. Til de mest populære hører kahnfahrt med eller uden fører – en stor oplevelse uanset vejret. Det kan blive temmelig koldt med minusgrader i Spreewald, men bådene har rigeligt med lune tæpper og byder på varme drikke, og håbet er at kunne tiltrække flere turister også i vinterhalvåret.

Cykelturismen vinder frem, og for danskere er det den rene leg at cykle i det helt flade terræn, hvor de største udfordringer er at forcere broerne. En prøvetur på 20 kilometer af den 250 kilometer lange agurkecykelsti fører igennem nogle af de steder, hvor der årligt avles 50.000 tons agurker. Der kåres en agurkedronning hvert år, og der bydes på syltede agurker ved snart sagt enhver lejlighed. De smager forskelligt alt efter, hvilke krydderier de er syltet med.

Spreewälder Gurken er et beskyttet varemærke ligesom eksempelvis Champagne – og naturligvis har Spreewald et agurkemuseum. Det ligger i Lehde.

Jyllands-Posten var inviteret af Tysk Turist Information

You can skip to the end and leave a response. Pinging is currently not allowed.

Leave a Reply

You must be logged in to post a comment.

Powered by WordPress | Designed by: Premium Themes | Thanks to Free WordPress 4 Themes, Download Premium WordPress Themes and
%d bloggers like this: