Sønderjyske-målscorer: Deres dødbolde var et helvede

Sønderjyskes europæiske fodboldeventyr fortsatte torsdag, da holdet takket være Marc Pedersens udligning spillede 1-1 mod Zaglebie Lubin hjemme i Haderslev.

Dermed er Sønderjyske klar til playoffkampe om en plads i Europa League-gruppespillet.

Den målscorende back glæder sig over resultatet, som kom i land på god fighterånd og en hel del krydsede fingre.

– De er sindssygt gode på dødbolde, og hver gang var et helvede. Man måtte bare håbe på, at de ikke scorede, siger Marc Pedersen til TV3+ efter kampen, skriver tipsbladet.dk.

Han glæder sig også over, at resultaterne i Europa er væsentligt bedre end dem hjemme i Superligaen.

– Man kan sige, at det ikke kører i Superligaen, og så er det okay, at det fungerer i Europa League. Det er helt vildt dejligt, siger Marc Pedersen til TV3+ ifølge tipsbladet.dk.

You can skip to the end and leave a response. Pinging is currently not allowed.

Leave a Reply

You must be logged in to post a comment.

Powered by WordPress | Designed by: Premium Themes | Thanks to Free WordPress 4 Themes, Download Premium WordPress Themes and
%d bloggers like this: