Skyderi på Christiania: En er ramt – Politiet beder folk holde sig væk

Én person er blevet ramt ved et skyderi på Christiania onsdag aften. Det oplyser central efterforskningsleder ved Københavns Politi Youssef Lharraki.

– Mere kan jeg ikke sige, siger han.

Ifølge TV2’s oplysninger er det en betjent, der er ramt af skud.

Omkring klokken 23 onsdag aften oplyser Københavns Politi på Twitter, at der har været skyderi på Christiania.

– Der har været skyderi på Christiania. Politiet er til stede, skriver Københavns Politi.

Politiet oplyser desuden, at folk anmodes om at holde sig fra området. Der er ingen yderligere information.

En Ritzau-ansat i området oplyser, at der er et massivt opbud af politivogne med udrykning. Prinsessegade er angiveligt afspærret.

Ifølge TV2 er alle veje ind til Christiania blevet afspærret af tungt bevæbnede betjente.

Et anonymt vidne fortæller til Ekstra Bladet, at hun hørte mindst otte-ni skud. Da hun efterfølgende kiggede ud af sit vindue, så hun kampklædte betjente.

Avisen beretter også om et massivt opbud af betjente på stedet.

You can skip to the end and leave a response. Pinging is currently not allowed.

Leave a Reply

You must be logged in to post a comment.

Powered by WordPress | Designed by: Premium Themes | Thanks to Free WordPress 4 Themes, Download Premium WordPress Themes and
%d bloggers like this: