Skipper er inspireret af Samuelsens pres på regeringen

Et opgør med stigende økonomisk ulighed bliver et hovedkrav fra Enhedslisten til en eventuelt fremtidig socialdemokratisk ledet regering.

Partiet ærgrer sig svært over, at Socialdemokraterne ikke allerede nu vil love at fjerne de såkaldte fattigdomsydelser – kontanthjælpsloftet og integrationsydelsen – men politisk ordfører, Pernille Skipper, lover kamp til stregen.

– Jeg ser ikke for mig, at Enhedslistens sidder som politisk flertal bag en regering, der ikke knækker ulighedskurven, siger hun i forbindelse med partiets sommergruppemøde.

Mødet finder sted i boligområdet Herredsvang ved Aarhus, hvor der ifølge partiet bor mange mennesker, der bliver ramt af netop integrationsydelse, kontanthjælpsloft og 225-timers-reglen, som Venstre-regeringen har indført.

Dem vil partiet forsøge at mobilisere frem mod næste valg, understreger Skipper. Men det bliver ikke kun klassisk mobilisering af græsrødderne, der skal sikre partiet indflydelse.

– Vi kigger da også mod, hvad Liberal Alliance har gjort, siger Pernille Skipper.

– Der er mange værktøjer, man kan tage i brug.

You can skip to the end and leave a response. Pinging is currently not allowed.

Leave a Reply

You must be logged in to post a comment.

Powered by WordPress | Designed by: Premium Themes | Thanks to Free WordPress 4 Themes, Download Premium WordPress Themes and
%d bloggers like this: