SF vil give unge fra ikke-boglige hjem forspring i kvote 2

Der er behov for at overveje positiv særbehandling af unge fra uddannelsesfremmede hjem, når det gælder optag på universiteterne.

Det mener SF, efter at en ny undersøgelse fra Det Nationale Forskningscenter for Velfærd (SFI) viser, at kvote 2-systemet ikke hjælper til at få unge fra ikke-boglige hjem ind på universitetet.

– Vi tror simpelthen, at man skal have et kriterie på kvote 2, der hedder, at det skal være lettere at komme ind, hvis man kommer fra et uddannelsesfremmed hjem, siger uddannelsesordfører Jacob Mark (SF).

Studerende: Universiteterne bør afspejle befolkningen

– Der skal være social mobilitet i Danmark. Man skal kunne komme ind på universitetet, selv om man kommer fra et uddannelsesfremmed hjem, tilføjer han.

I SFI-undersøgelsen fremgår det, at forældrenes uddannelsesniveau ikke falder drastisk mellem kvote 1 og kvote 2, som det burde, hvis der skulle være en socialt udlignende effekt.

På nogle studier har de studerende, der bliver optaget gennem kvote 2, endda en endnu mere socialt privilegeret baggrund end dem, der bliver optaget via kvote 1.

You can skip to the end and leave a response. Pinging is currently not allowed.

Leave a Reply

You must be logged in to post a comment.

Powered by WordPress | Designed by: Premium Themes | Thanks to Free WordPress 4 Themes, Download Premium WordPress Themes and
%d bloggers like this: