Schweizisk kampfly er forsvundet i Alperne

Det schweiziske militær leder efter et kampfly og dets pilot, som forsvandt under en øvelse mandag eftermiddag.

Flyet er af modellen F/A-18C, og det forsvandt omkring klokken 14.05 nær området Susten i det centrale Schweiz. Det skriver Reuters.

Der er sat helikoptere ind for at lede efter flyet og piloten, men dårlige vejrforhold og for lidt lys har gjort eftersøgningen vanskelig, meddeler det schweiziske militær ifølge Ritzau.

F-35 kan kun flyve, hvis det følges med ældre fly

På en pressekonference fortalte kommandør i det schweiziske flyvevåben Aldo Schellenboerg, at han er dybt rystet over hændelsen, og at man lige nu »håber og beder til«, at man finder piloten i live.

Flyet lettede fra luftbasen Meiringen klokken 14.01 mandag eftermiddag som det andet fly i en øvelse. Men kun fire minutter efter mistede man kontakten til flyet.

Danske kampfly har kastet bomber i Syrien

Foruden helikoptere leder det schweiziske militær også efter flyet på landjorden. Militæret har indledt en undersøgelse af, hvad der er sket.

Det er tredje gang på tre år, at det schweiziske flyvevåben har mistet et F/A-18C-fly. I oktober 2015 blev en pilot såret, da et fly styrtede ned i det sydlige Frankrig. Et andet fly styrtede ned i 2013.

You can skip to the end and leave a response. Pinging is currently not allowed.

Leave a Reply

You must be logged in to post a comment.

Powered by WordPress | Designed by: Premium Themes | Thanks to Free WordPress 4 Themes, Download Premium WordPress Themes and
%d bloggers like this: