Satire: Østeuropæisk husholderske afsløret som Morten Messerschmidt

»Jeg forstår det bare ikke. Hun var så god mod børnene og lavede den mest fantastiske borsjtj, som vi alle elskede.«

Ejendomsmægler Peter Madsen fra Rungsted er stadig i chok, efter at han for to dage siden opdagede, at familiens husholderske gennem fem år slet ikke var den, hun udgav sig for.

I stedet for at være den 64-årige Tatiana Abdulova fra Hviderusland, viste husholdersken sig at være det 35-årige danske medlem af Europaparlamentet og Dansk Folkeparti, Morten Messerschmidt, som brugte et omfattende udvalg af proteser og sminke til at fremstå som en ældre kvinde.

Afsløret af rødvin

Fupnummeret blev afsløret af husstandens tre børn, der fik hjælp af familiehunden Dolly.

»Kim, Jan og Mette havde gennem længere tid undret siger over, at Tatiana ofte sang Wagner-operaer med dyb stemme sent om natten, lugtede mistænkeligt at foie gras ud af munden, og at der tit lå dyre, tomme rødvinsflasker i affaldsspanden, hvilket virkede påfaldende, når hun angiveligt var vokset op på et landsbrugskollektiv uden for Minsk,« siger Peter Madsen.

Derfor lagde børnene en snedig fælde, hvor de fik Tatiana til at hævde, at hun blot drak billig Amarone fra Netto. Dollys skarpe næse kunne imidlertid entydigt identificere vinen som en Château Queyret-Pouillac fra 2013 til lidt over 600 kroner.

Derefter trak børnene resolut parykken af Tatiana, som da let kunne identificeres som Morten Messerschmidt på grund af den nu synlige panamahat. Få minutter senere slæbte politiet af sted med parlamentarikeren.

Har gjort det før

»Han var vildt sur og råbte: ”Havde det ikke været for de pokkers unger, havde ingen nogensinde opdaget det!”, stadig med en falsk, østeuropæisk accent,« fortæller Jan Madsen.

Baggrunden for svindelnummeret kender politiet endnu ikke, siger talsmand for Nordsjællands Politi, Claus Lockhart.

»Vi ved ikke med sikkerhed, hvorfor han gjorde det, men vi betragter det som en mulig gentagelsessynd og opererer med en arbejdshypotese om, at han ønskede privilegeret adgang til bestemte bridgeklubber eller måske blot har en ting med ældre kvinder og/eller Østeuropa.«

RokokoPosten er en parodi på den aktuelle nyhedsstrøm. Alle RokokoPostens nyheder er således fiktive, selv om de er stærkt inspirerede af virkeligheden.
You can skip to the end and leave a response. Pinging is currently not allowed.

Leave a Reply

You must be logged in to post a comment.

Powered by WordPress | Designed by: Premium Themes | Thanks to Free WordPress 4 Themes, Download Premium WordPress Themes and
%d bloggers like this: