Professor: Det kan være strafbart at lyve i en bog

Hvor meget må man skrive om andre personer i en bog, og hvem har ansvaret, hvis bogens historier ikke passer?

Forfatteren til bogen “Helt ude i hampen”, Karina Pedersen, har været en central stemme i debatten om velfærdsstaten de sidste par år, og hendes holdning til sociale ydelser, som hun mener er en sovepude for socialt udsatte, har skabt stor debat.

I forbindelse med udgivelsen af bogen er opmærksomheden om Karina Pedersen atter blomstret op.

I bogen fortæller Karina Pedersen i en række mails til en unavngiven veninde om en barsk opvækst i et boligbyggeri i Fredericia.

Ifølge bogen er hendes brødre voldelige og kriminelle og hendes mor en pillemisbruger, der ville have solgt børnene, hvis hun kunne. Karina Pedersen har desuden tidligere udtalt, at stort set alle hendes klassekammerater i dag er på overførselsindkomster.

I denne weekend står Karina Pedersens mor og ene bror så for første gang frem i et interview med Jyllands-Posten og svarer igen på kritikken. Det samme har flere af hendes klassekammerater, som Metroxpress har været i kontakt med, gjort.

Karina Pedersens mor og bror fortæller i interviewet med Jyllands-Posten, at flere af hendes søskende har gode jobs. Det samme gælder klassekammeraterne, beretter Metroxpress. Og hvis der er nogen, der har levet af offentlig støtte, så er det Karina Pedersen, argumenterer moren.

Straffelovens §267

§ 267. Den, som krænker en andens ære ved fornærmelige ord eller handlinger eller ved at fremsætte eller udbrede sigtelser for et forhold, der er egnet til at nedsætte den fornærmede i medborgeres agtelse, straffes med bøde eller fængsel indtil 4 måneder.

Stk. 1 er ændret fra d. 01.07.2001 ved lov nr. 433 af 31.05.2000 (Hæfte erstattet med fængsel indtil 4 måneder)
Stk. 2 og 3 er ophævet fra d. 01.04.2004 ved lov nr. 218 af 31.03.2004 § 1.58: Bestemmelserne lød således: Stk. 2. Er fornærmelsen fremsat mod nogen af de i § 119, stk. 2, nævnte personer i anledning af udførelsen af deres tjeneste eller hverv, uden at bestemmelserne i straffelovens § 121 kommer til anvendelse, bliver dette ved straffens udmåling at betragte som en skærpende omstændighed, og straffen kan da stige til fængsel indtil 6 måneder. 
Stk. 3. Ved straffens udmåling bliver det at betragte som en skærpende omstændighed, at fornærmelsen er fremsat i trykt skrift eller på anden måde, hvorved den får en større udbredelse, eller på sådanne steder eller til sådanne tider, at det i høj grad forøger det krænkende i ytringen.

F.eks. boede Karina Pedersen omkring et år i 2014 og 2015 hos moren sammen med sin datter – og levede af morens offentlige pension.

Og skulle det vise sig, at Karina Pedersen har løjet om sin familie og klassekammerater, kan det godt være strafbart, fortæller Sten Schaumburg-Müller, der er professor og forskningsleder ved Juridisk Institut på Syddansk Universitet.

Han har ikke detaljeret indsigt i lige præcis Karina Pedersens sag, men udtaler sig generelt.

»Det er ikke nødvendigvis ulovligt at fremsætte noget forkert, og litteraturen er heller ikke underlagt presseetikken, som en avis f.eks. ville være. Men hvis man skriver, at folk er nasserøve, og de rent faktisk passer deres arbejde, så kan det være æreskrænkelse,« siger han.

Sten Schaumburg-Müller forklarer, at man i den forbindelse kan blive straffet for æreskrænkelse jævnfør straffelovens paragraf 267, men at det selvfølgelig afhænger af omstændighederne.

Dog, fortæller Sten Schaumburg-Müller, er det også et spørgsmål om, hvad det er for en slags bog, der er skrevet.

»Spørgsmålet er jo, om der egentlig er beskyldninger mod andre. Der er en stor kunstnerisk frihed i forbindelse med litteratur,« siger Sten Schaumburg-Müller.

Straffelovens §23

§23. Den for en lovovertrædelse givne straffebestemmelse omfatter alle, der ved tilskyndelse, råd eller dåd har medvirket til gerningen. Straffen kan nedsættes for den, der kun har villet yde en mindre væsentlig bistand eller styrke et allerede fattet forsæt, samt når forbrydelsen ikke er fuldbyrdet eller en tilsigtet medvirken er mislykkedes.

Stk. 2 Straffen kan ligeledes nedsættes for den, der medvirker til krænkelse af et særligt pligtforhold, men selv står uden for dette.

Stk. 3 For så vidt ikke andet er bestemt, kan straf for medvirken ved lovovertrædelser, der ikke straffes med højere straf end fængsel i 4 måneder, bortfalde, når den medvirkende kun har villet yde en mindre væsentlig bistand eller styrke et allerede fattet forsæt, samt når hans medvirken skyldes uagtsomhed.

Og netop dette spørgsmål er blevet diskuteret i medierne de seneste par dage.

Jyllands-Posten ville gerne have haft en kommentar fra Gyldendal, der udgiver Karina Pedersens bog, men det har ikke været muligt.

Til gengæld udtalte forlaget forleden til Metroxpress bl.a., at bogen ikke giver sig ud for at være dokumentarisk, »men er et stærkt personligt vidnesbyrd, hvor forfatteren fortæller om sine oplevelser og erfaringer fra opvæksten i et belastet miljø.«

Karina Pedersen fortæller selv i samme forbindelse, at alle bogens historier om hendes familie er sande, og i en mail til Jyllands-Posten forklarer hun følgende:

»Jeg skriver alene om mine oplevelser, og det er helt naturligt, at andre kan have oplevet noget andet end jeg. De faktuelle ting såsom min mors misbrug, mine brødres kriminalitet etc. står jeg gerne på mål for.«

I Jyllands-Posten interview med Karina Pedersens mor og bror fortæller den 37-årige bror Klaus Pedersen dog, at man skal vide, »at når hun tjener penge på sin familiehistorie i en bog og promoverer sig i interview, er der også ting, hun udlader at fortælle.«

Som f.eks. at hendes søskende ikke er kriminelle, voldelige og på overførselsindkomster. Derimod har den ældste – en søster – arbejde i et advokatfirma, mens en anden bror arbejder som opsøgende ungemedarbejder. En tredje bror er rigtigt nok førtidspensionist, men arbejder frivilligt hver dag og fortæller, at han har haft mere fast arbejde i sit liv end Karina Pedersen.

Lisbeth Zornig om Karina Pedersen: »Hun tigger også selv«

Samme toner lyder fra de klassekammerater, som Metroxpress har fundet frem til. Størstedelen af dem er ikke – som Karina Pedersen har fremlagt det i medierne – på overførselsindkomster, men er derimod i arbejde.

Men hvem har ansvaret, hvis bogens historier ikke passer?

Når der er tale om en bog, ville det højst sandsynligt være forfatteren, der blev stillet til ansvar, fortæller Sten Schaumburg-Müller. Havde der f.eks. været tale om en avisartikel, ville også redaktøren på den pågældende avis have et ansvar.

Men den litterære redaktør kan faktisk i princippet også blive straffet. Straffelovens paragraf 23 lyder nemlig, at en straf kan omfatte alle, der ved »tilskyndelse, råd eller dåd har medvirket til gerningen.«

»Min fornemmelse ville være, at man nok ville være noget tilbageholdende med at pålægge redaktøren et ansvar. Men efter loven er der principielt ikke noget i vejen for, at en redaktør kan blive medansvarlig,« siger Sten Schaumburg-Müller.

You can skip to the end and leave a response. Pinging is currently not allowed.

Leave a Reply

You must be logged in to post a comment.

Powered by WordPress | Designed by: Premium Themes | Thanks to Free WordPress 4 Themes, Download Premium WordPress Themes and
%d bloggers like this: