Overblik: Ros og ris til regeringens 2025-plan

Højere pensionsalder, lånefinansieret SU, afskaffelse af den grønne PSO-afgift, lettelse af topskatten og et mål om at løfte Danmarks velstand med 65 milliarder kroner.

Det er blot nogle af elementerne i regeringens katalog af forslag, som skal skabe balance i dansk økonomi frem mod 2025.

Reaktionerne mange fra både foreninger og organisationer. Få et overblik over nogle af de positive og negative reaktioner, som Venstre-regeringens plan har affødt.

Ros:

Dansk Industri mener, at regeringens plan er god for Danmark.

– Regeringens plan sætter en god retning for Danmark, hvor vores virksomheder og deres medarbejdere får bedre mulighed for at skabe vækst og velstand, som giver os råd til at udvikle vores samfund, siger administrerende direktør Karsten Dybvad.

Overblik: Fjernelse af PSO udløser regning på 70 milliarder

Fra Dansk Erhverv lyder det, at regeringens plan løfter ambitionsniveauet for Danmarks velstand.

– Forslagene om at lette topskatten vil gøre det langt mere attraktivt at arbejde for de fleste beskæftigede, og det er der hårdt brug for, siger administrerende direktør Jens Klarskov.

Dansk Energi roser regeringen planer om at fjerne PSO’en fra danskernes elregning.

– Det vil give industrien og erhvervslivet råd til flere investeringer og danskerne flere penge mellem hænderne – og så vil det gavne den grønne omstilling, siger Lars Aagaard, der er administrerende direktør.

Overblik: Pensionsalderen stiger med levetiden

Ris:

Det bekymrer direktør i Arbejdsmarkedets Erhvervsråd (AE), at regeringen vil spare på uddannelse.

– Det er nærmest blevet den røde tråd for regeringen at spare på uddannelse. Ikke nok med det, så er det også regeringens plan at spare på SU’en, siger han.

Regeringens 2015-plan gør det svære for udsatte unge at tage en uddannelse, lyder det fra Uddannelsesforbundet.

Overblik: 46 år med SU

– Statsministeren siger, at udsatte unge står hans hjerte nær. Derfor giver det ikke mening at lægge op til at skære i ydelsen til elever på produktionsskoler og i stedet give dem SU, siger formanden, Hanne Pontoppidan.

WWF Verdensnaturfonden er skuffede over, at 2025-planen ikke nævner klimaudfordringerne.

– Klimaet bliver ikke nævnt med et ord og fylder absolut intet i den helhedsplan, han (statsministeren, red.) netop har fremlagt. Det på trods af at 2016 er det varmeste år i målingernes historie, og alle klimaeksperter advarer mod at ignorere de enorme problemer, som temperaturstigningerne giver, siger klima- og miljøchef John Nordbo.

Besparelserne på SU’en er generationstyveri, mener Dansk Magisterforening.

– Det er en massakre på SU-systemet og et generationstyveri af dimensioner. Jeg frygter, at færre vil gennemføre en uddannelse, og det vil uden tvivl skade videnssamfundet, siger formand Camilla Gregersen.

You can skip to the end and leave a response. Pinging is currently not allowed.

Leave a Reply

You must be logged in to post a comment.

Powered by WordPress | Designed by: Premium Themes | Thanks to Free WordPress 4 Themes, Download Premium WordPress Themes and
%d bloggers like this: