Nicki Pedersen røg ud i semifinalen trods flot aften

Nicki Pedersen kom ikke i finalen, men danskeren fik alligevel en form for oprejsning for en skuffende sæson i lørdagens grandprix i Gorzow i Polen.

Den danske speedwaykører var sammen med australieren Chris Holder bedst af alle i de indledende heat med 12 point i fem starter, men i semifinalen røg Nicki Pedersen ud.

Her fik den 39-årige veteran på grund af sin høje pointscore lov til at vælge bane først.

Nicki Pedersen valgte bane to i den meget stærke semifinale mod den britiske verdensmester Tai Woffinden, 46-årige Greg Hancock fra USA og Jason Doyle fra Australien som øvrige deltagere.

Danskeren endte dog sidst efter Woffinden, Doyle og Hancock, og de to førstnævnte kom videre til finalen.

Mens Nicki Pedersen kørte fremragende undervejs, var det til gengæld en aften til glemmebogen for grandprixets øvrige danskere.

Niels-Kristian Iversen lavede fem point i lige så mange starter, mens Peter Kildemand blev noteret for tre point i sine fire starter.

You can skip to the end and leave a response. Pinging is currently not allowed.

Leave a Reply

You must be logged in to post a comment.

Powered by WordPress | Designed by: Premium Themes | Thanks to Free WordPress 4 Themes, Download Premium WordPress Themes and
%d bloggers like this: