Minister skal se på forskelsbehandling af døde

Det bliver nu en sag for kirkeminister Bertel Haarder, at flere kommuner åbenlyst forskelsbehandler afdøde borgere, når de skal begraves.

Både Venstre, Dansk Folkeparti og Liberal Alliance reagerer nu på, at flere kommuner opkræver et såkaldt »udenbys-tillæg« for at begrave afdøde borgere fra andre kommuner end deres egen.

Tillægget betyder, at prisen på en begravelse kan koste op til 100 procent mere, hvis den afdøde ikke var bosat i den pågældende kommune, skriver Kristeligt Dagblad, som har foretaget en kortlægning af priserne. Avisen har sammenlignet begravelsespriser fra samtlige 98 kommuner i landet fra både kommunernes og folkekirkens kirkegårde- Konklusionen er, at 7 ud af 11 kommuner, som driver kirkegårde, opkræver disse »udenbys-tillæg« for borgere uden for kommunen.

Københavns Kommune fælder hundredvis af gravsten – pårørende skal selv sørge for, at de kommer op igen

Disse kommuner tæller blandt andre Randers, Rudersdal og Frederiksberg. I Frederiksberg Kommune koster en kisteplads til en afdød fra en anden kommune op til 18.665 kroner, mens prisen “kun” er på 11.270 kroner, hvis den afdøde boede på Frederiksberg. Og dét selvom kommunen ikke har ekstra omkostninger ved at begrave en udenbysborger frem for en frederiksbergborger.

I Randers er begravelsen 4.716 kroner dyrere for udefrakommende end for randrusianere. 

Dertil kommer, at priserne nogle af kommunerne, eksempelvis Randers, overstiger de faktiske omkostninger, og så er det faktisk ulovligt, påpeger Sten Bønsing, lektor ved Juridisk Institut på Aalborg Universitet.

Venstre kirkeordfører Carl Holst vil nu rejse sagen over for sin partifælle, kirkeminister Bertel Haarder.

»Den forskelsbehandling af afføde er svær at forstå og svær at forklare. Dermed er den også umiddelbart svær at acceptere,« siger Carl Holst til Jyllands-Posten.

»Jeg er desuden i tvivl om, hvorvidt lovgivningen giver plads til at lave den her forskelsbehandling, og selvfølgelig skal man overholde loven,« siger han.

Man kan med rette spørge, om den opgave overhovedet bør ligge i kommunalt regi.

Mette Bock, kirkeordfører, LA

Dansk Folkepartis kirkeordfører Christian Langballe er forarget over de høje »udenbys-tillæg«, som enkelte kommuner tager. Også han vil nu  tage emnet op med Bertel Haarder for at få svar på, om der er behov for et nærmere eftersyn af området.

»Når en person dør, er de pårørende selvfølgelig i sorg, og så skal de tage stilling til nogle økonomiske spørgsmål, som det nok skubber i baggrunden i situationen. Og så er det forargeligt, at nogle kommuner tager sådan nogle overpriser. Det kan kommunen simpelthen ikke være bekendt,« siger Christian Langballe.

Hvis overpriserne tilmed er ulovlige, er det blot ekstra forargeligt, tilføjer han.

»Der er nogle regler, og dem skal kommunerne selvfølgelig følge,« siger Langballe.

Også Liberal Alliances kirkeordfører Mette Bock finder de højere priser for udenbysborgere uretfærdige og »problematiske«. Hun mener, at sagen rejser et mere grundlæggende spørgsmål om, hvem der skal stå for at drive kirkegårde i Danmark.

»Umiddelbart vil jeg betragte det som en af Folkekirkens kerneopgaver at drive kirkegårde. Man kan med rette spørge, om den opgave overhovedet bør ligge i kommunalt regi,« siger hun uden selv at ville lægge sig endeligt fast på svaret.

»I de større byer må man så se på, hvilke argumenter, der er for, at kommunerne driver kirkegårde,« tilføjer hun.

Kommunale kirkegårde findes i en række større byer, hvor der er kommunen, der driver og finansierer kirkegårdene.

I Aarhus, Aalborg, Esbjerg og Hillerød har man også kommunalt drevne kirkegårde, men her forskelsbehandler man ikke mellem inden- og udenbysborgere, skriver avisen. Desuden er der i Odense stillet forslag om at fjerne forskelsbehandlingen, oplyser Kristeligt Dagblad

Avisens kortlægning tager udgangspunkt i prisen for et kistegravsted på tre kvadratmeter med en fredningstid på 20 år, hvilket er minimumsprisen, hvis man som medlem af folkekirken skal have en kiste i jorden. I de tilfælde, hvor der er forskel på priserne på de forskellige kirkegårde i en kommune, har avisen taget den højeste pris.

Kirkegårde drevet af folkekirken forskelsbehandler også, men risikerer ikke at komme på kant med loven, fordi prisen på begravelser udregnes på en anden måde.

Carl Holst (V) medgiver, at de kommuner, som tager forhøjede priser for udenbysborgere, kan argumentere for, at det er kommunens egne borgere der har været med til at betale for gravpladserne via kommuneskatten. Men:

»Den nøjeregning holder ikke. Nogen dør i en høj alder efter at langt liv, hvor de har betalt kirkeskat. Andre dør i en ung alder,« lyder det fra kirkeordføreren.

You can skip to the end and leave a response. Pinging is currently not allowed.

Leave a Reply

You must be logged in to post a comment.

Powered by WordPress | Designed by: Premium Themes | Thanks to Free WordPress 4 Themes, Download Premium WordPress Themes and
%d bloggers like this: