Merkel erkender fejl i håndtering af flygtningekrise

Tyskland og andre lande i EU vendte alt for længe det blinde øje til den flygtningekrise, der var ved at opstå ved de ydre grænser.

Det siger Tysklands forbundskansler, Angela Merkel, i et interview der offentliggøres onsdag.

Kansleren har fået kritik i hjemlandet for sin åbne flygtningepolitik, efter at hun i 2015 lod omkring 1,1 millioner migranter komme til Tyskland for at søge asyl.

“Wir schaffen das”, som Merkel sagde for et år siden – vi klarer det. Men denne politik er ikke hilst velkommen alle steder i Tyskland.

– Der er politiske sager, som man kan se komme, men ikke rigtigt registrerer i befolkningen på det tidspunkt – og i Tyskland ignorerede vi problemet for længe og så ikke nødvendigheden af at finde en fælles europæisk løsning, siger hun i interviewet med Süddeutsche Zeitung.

Kansleren siger også, at Tyskland og resten af EU må være tålmodige og udholdende. For flygtningeproblematikken vil blive langvarig.

– Vi håndterede ikke problemet på en passende måde, mener Merkel.

– Det gælder også beskyttelsen af Schengen-områdets ydre grænser, siger hun med henvisning til de åbne grænser internt i EU.

Merkels konservative parti, CDU, ventes at gå tilbage ved to delstatsvalg i næste måned. Det skyldes til dels kanslerens flygtningepolitik, mener iagttagere.

You can skip to the end and leave a response. Pinging is currently not allowed.

Leave a Reply

You must be logged in to post a comment.

Powered by WordPress | Designed by: Premium Themes | Thanks to Free WordPress 4 Themes, Download Premium WordPress Themes and
%d bloggers like this: