»Meget tilfredsstillende«: DBU forventer 25.000 tilskuere mod Armenien

Det danske fodboldlandshold kan se frem til bred opbakning fra tilskuerne, når de på søndag tager imod Armenien i Parken.

Fredag eftermiddag har 20.000 danskere købt billet til søndagens landskamp, og hos Dansk Boldspils Union (DBU) kalder man billetsalget »meget tilfredsstillende«.

For at imødekomme efterspørgslen har DBU helt ekstraordinært besluttet sig for at åbne op for salg til Øvre A-tribunen.

Kampen er det danske landsholds første i kvalifikationen mod VM i Rusland i 2018, og den er samtidig Åge Hareides første betydningsfulde kamp som landstræner for Danmark.

DBUs chef for forretningsudvikling Jacob Lauesen bekræfter, at de to faktorer er med til at booste billetsalget.

»Der er ikke nogen tvivl om, at det har en effekt, når tingene er nye, og folk skal se Åge Hareides udvalgte an,« siger Jacob Lauesen.

I alt forventer DBU 25.000 tilskuere på lægterne til søndagens kamp. Til sammenligning var der 20.141 tilskuere til det seneste opgør mellem de to nationer, da Danmark for to år siden slog Armenien 2-1.

Hareide: Vi får et stærkt hold til EM i 2020

Op til VM-kvalifikationen har DBU markedsført de forestående kampe ved at spille på den nationale stolthed. Blandt andet har DBU gjort hashtagget #ViErDanskerne til en fast del af landsholdets identitet på de sociale medier.

Og fokuset på den danske stolthed skal være med til at lokke tilskuerne på stadion, siger Jacob Lauesen.

»Jeg tror, nationalfølelsen appellerer mindst lige så meget som de 11 spillere gør det, men det er selvfølgelig en kombination af de to ting. Landskampen bliver brugt som et nationalt samlingspunkt, og den rolle kan vi selvfølgelig godt lide at påtage os.«

Men hashtags og DBU-kampagner gør det ikke alene, indrømmer Jacob Lauesen, og derfor jubler chefen for forretningsudvikling over den brede opbakning, der har været hos sponsorerne omkring landsholdets nye identitet.

»Vi har i de sidste par år i DBU i langt højere grad arbejdet med at få fans i centrum, men op imod denne kvalifikation har vi desuden oplevet, at andre partnere også er gået ind med store kampagner med fans i centrum,« siger Jacob Lauesen og nævner Hummels trøjelancering, Carlsbergs “For Fan”-kampagne samt Discoverys fanvinkel som kampagner, der har sat fokus på faninvolveringen.

Schmeichel vil ikke lade ego stå i vejen for landsholdet

You can skip to the end and leave a response. Pinging is currently not allowed.

Leave a Reply

You must be logged in to post a comment.

Powered by WordPress | Designed by: Premium Themes | Thanks to Free WordPress 4 Themes, Download Premium WordPress Themes and
%d bloggers like this: