Medie: Formel 1 bliver solgt for 56 milliarder kroner

Det længe ventede salg af Formel 1 ser nu for alvor ud til at være under opsejling.

I hvert fald skriver det normalt velinformerede, tyske magasin Auto Motor und Sport, at Formel 1-chefen, Bernie Ecclestone, har bekræftet, at en aftale er faldet på plads.

Det er den amerikanske mediegruppe Liberty Media, der er klar til at købe rettighederne til det verdensomspændende og højt profilerede Formel 1.

Prisen er 8,5 milliarder dollar, eller hvad der svarer til cirka 56 milliarder danske kroner. De mange milliarder skal betales af to omgange.

CVC Capital Partners, som sidder på 35 procent af aktierne i selskabet bag Formel 1, vil angiveligt forlade sporten.

85-årige Bernie Ecclestone understreger, at Formel 1’s fremtid fortsat er i hans hænder, og at det nye ejerforhold ikke kommer til at ændre noget.

– Jeg vil gøre, hvad jeg altid har gjort. Det er min beslutning, hvilken rolle jeg kommer til at spille, lyder det fra Formel 1-chefen.

You can skip to the end and leave a response. Pinging is currently not allowed.

Leave a Reply

You must be logged in to post a comment.

Powered by WordPress | Designed by: Premium Themes | Thanks to Free WordPress 4 Themes, Download Premium WordPress Themes and
%d bloggers like this: