Magnussen efter uheld: »Jeg er klar til at køre igen«

Det så voldsomt ud, da Kevin Magnussen under søndagens Formel 1-grand prix i Belgien smadrede sin gule Renault-racer ind i en barriere af bildæk, hvor danskeren tilmed blev udsat for et tryk på 42 g.

Nu melder den 23-årige dansker dog ud, at han er i bedring og klar til at sætte sig til rette i Formel 1-bilen inden for kort tid – måske allerede til søndagens italienske grandprix.

»Jeg har det meget bedre, hvilket er godt nyt. Jeg har været gennem flere undersøgelser, der viser, at jeg er klar til at køre igen i Monza, og jeg er sikker på, at jeg nok skal være at finde i bilen denne weekend,« siger Kevin Magnussen til motorsportsmediet Autosport.

Kevin Magnussen pådrog sig en flænge i sin venstre ankel under uheldet, men undgik et brud.

Efter at han søndag blev udskrevet fra et lokalt hospital i Belgien, hvilede han sig mandag i Danmark. Herefter har han gennemgået flere test, der ser positive ud for danskeren, ifølge hans team, Renault.

Den endelige dom kommer dog først torsdag, når Magnussen skal tjekkes af løbskaravanens officielle lægestab.

Hvis danskeren består testen, er han fortrøstningsfuld i forhold til at levere et godt resultat ved søndagens grand prix.

Udregning: Magnussen kolliderede med barrieren med enorm kraft

»Vi kørte i og omkring top 10 i Belgien, og jeg er meget motiveret til at gentage det i Italien,« siger Kevin Magnussen til Autosport.

Kevin Magnussen har i løbet af Formel 1-sæsonen indtjent seks point.

Han kæmper i øjeblikket for at få forlænget sin kontrakt med Renault, der udløber ved årets afslutning.

You can skip to the end and leave a response. Pinging is currently not allowed.

Leave a Reply

You must be logged in to post a comment.

Powered by WordPress | Designed by: Premium Themes | Thanks to Free WordPress 4 Themes, Download Premium WordPress Themes and
%d bloggers like this: