Lægemangel rammer nu også byerne: Vil løsningen blive mere medicin?

Manglen på praktiserede læger er ikke længere et problem, der kun rammer landområder i de yderste og tyndtbefolkede dele af landet. Nu kæmper også nogle af landets største byer med centralt beliggende lægeklinikker, som ingen læger vil overtage.

Det er bekymrende, at det i områder, hvor der er mest brug for læger, er vanskeligt at tiltrække dem.

Ninna Thomsen, sundhedsborgmester i København

I Randers, som er landets sjettestørste by og ligger mindre end en halv times kørsel fra Aarhus, mangler der ifølge en opgørelse, som Praktiserende Lægers Organisation (PLO) har lavet for Jyllands-Posten, fem praktiserende læger i bymidten. Og i endnu større byer som Esbjerg og Aalborg er der hhv. seks og fem ubesatte ydernumre – klinikpladser – og derfor er der midt i de to store byer nu åbnet regionsklinikker for at kunne sikre alle borgere adgang til lægehjælp.

»Det er en ond spiral, der sættes i gang, når der mangler læger. De øvrige læger i byen får mere travlt, det bliver sværere for patienterne at få en tid hos lægen, og udsigten til en praksis med mange patienter og aldrende kolleger får de unge læger til at holde sig væk,« siger Bruno Bundgaard Madsen, formand for de praktiserende læger i Randers.

Mangel i hovedstaden

Også i kommuner som Viborg, Skive, Faaborg-Midtfyn, Syddjurs og Ringkøbing-Skjern mangler der ifølge opgørelsen mindst tre praktiserende læger for at kunne dække behovet, ligesom der i hovedstaden efterhånden også er mangel på læger – ikke mindst i udsatte boligområder.

»Det er bekymrende, at det i områder, hvor der er mest brug for læger, er vanskeligt at tiltrække dem,« siger Københavns sundhedsborgmester, Ninna Thomsen (SF).

I Praktiserende Lægers Organisation (PLO) er formand Christian Freitag helt klar over problemet, som forstærkes af, at lægerne samtidig får flere og flere opgaver, bl.a. på grund af et stigende antal ældre. Antallet af danskere over 60 år er steget med næsten 20 pct. på 10 år og forventes at stige yderligere de kommende år. Frem mod 2025 vil den voksende og aldrende befolkning betyde behov for 4 mio. ekstra lægekontakter, som svarer til 350 ekstra praktiserende læger, viser udregninger fra PLO.

Samtidig skal de praktiserende læger fremover tage sig af de patienter, som udskrives stadig hurtigere fra landets supersygehuse. Og dertil kommer, at det mange steder kniber med at finde yngre læger til at tage over, når den store gruppe af praktiserende læger over 60 år i løbet af de kommende år går på pension. Nyuddannede læger er blevet mere tilbageholdende i forhold til straks at købe sig ind i en lægepraksis, og derfor stiger presset på de eksisterende læger, der får mere at bestille.

Mere støttepersonale

For at rette op på den skæve lægefordeling og sikre bedre sammenhæng for patienterne offentliggør PLO mandag en række løsningsforslag i udspillet ”På patientens vegne”.

»Vi er i et krydspres og skal udnytte den praktiserende læge bedre. Dels ved at ansætte mere støttepersonale og i visse situationer lade sygeplejersker ordinere medicin, dels ved at samle lægerne i forpligtende klynger og via samarbejde gøre det mere attraktivt at slå sig ned som læge i egen praksis,« siger han.

I kommunernes forsknings- og analyseinstitut Kora er professor Jakob Kjellberg dog ikke overbevist om, at mere støttepersonale, læger i klynger eller tættere samarbejde med sygehuset og kommunen løser lægemanglen og sikrer en større sammenhæng i sundhedsvæsenet.

»Det er udmærkede tanker, men der mangler en mulighed for ledelse og styring,« siger han.

You can skip to the end and leave a response. Pinging is currently not allowed.

Leave a Reply

You must be logged in to post a comment.

Powered by WordPress | Designed by: Premium Themes | Thanks to Free WordPress 4 Themes, Download Premium WordPress Themes and
%d bloggers like this: