Kronik: Bilafgiftermne bør omlægges helt grundlæggende

Frem mod 2030 skal Danmark reducere udledningen af CO2 med 39 pct. i de såkaldte non-ETS-sektorer. Det, der i daglig tale kaldes biler, boliger og bønder. Det var resultatet, da EU-Kommissionen for nylig offentliggjorde, hvor meget de enkelte EU-lande hver især skal bidrage med for at nå det fælles klimamål. Tallet for Danmark er lidt højere end forventet, og der skal ikke herske tvivl om, at det bliver en udfordring at nå målet.

Men det positive er, at det faktisk er realistisk, at transportsektoren tager sin andel af reduktionsforpligtelsen. Danske analyser viser, at det vil være muligt at kombinere flere elementer. Op mod halvdelen af reduktionen kan nås ved energiforbedringer. Altså ved at sikre, at de nyeste og mest energieffektive biler finder vej til Danmark. Et andet vigtigt element vil være at bruge mere bæredygtigt biobrændstof, og som det sidste, men ikke mindst vigtige, handler det om stille og roligt at få stadig flere biler, der helt eller delvis kører på el, på vejene.

Selv om der kan synes at være længe til år 2030, skal det erindres, at biler i gennemsnit kører i godt 16 år, før de skrottes. At ændre klimabelastningen fra den danske bilpark er derfor som at ændre kurs på en supertanker – jo før der gribes om roret, jo mere gelinde og udramatisk kan kursskiftet ske. Venter man, kan det til gengæld hurtigt blive for sent.

Faktum er, at det med et samlet afgiftsprovenu for biler alene på over 47 mia. kr. er bilafgifterne, der i vid udstrækning styrer danskernes valg af bil. Bilafgifterne er så at sige nøglen til at nå klimamålet. Derfor bør der allerede nu lægges en ny retning for de danske bilafgifter, som tænkes ind i de kommende langsigtede planer for det økonomiske råderum i samfundsøkonomien.

FDM, Bilbranchen i DI og De Danske Bilimportører præsenterede i maj derfor et fælles oplæg til, hvordan vi med smartere afgifter kan få bedre biler, der er mere miljøvenlige, mere sikre og bedre kan opfylde forbrugernes behov.

Selv om registreringsafgiften i efteråret blev sænket for første gang siden 1924, betaler danskerne fortsat Europas højeste registreringsafgift. Konsekvensen er, at den nyeste sikkerheds- og miljøteknologi styrer uden om Danmark, og at mange familier ikke har råd til den bil, de faktisk har brug for.

Det er dog ikke kun udbredelsen af energieffektive og mindre miljøbelastende biler, der er behov for at fremme. Det gælder også udbredelsen af biler med øget sikkerhed. Nye danske undersøgelser af trafikulykker konkluderer, at moderne sikkerhedsudstyr i biler virker. Godt hver fjerde dødsulykke i 2014 kunne formentligt være afværget, hvis bilerne havde haft aktiv nødbremse og vognbaneassistent. Men det har de danske biler ikke, for de færreste vil betale fuld registreringsafgift på sikkerhedsudstyret. De høje, værdibaserede bilafgifter giver samfundsøkonomisk heller ikke rigtig god mening, ligesom de går ud over både mobiliteten, hensynet til miljøet og klimaet og ikke mindst sikkerheden på vejene.

Oplægget, vi præsenterede, har tre led. Vi anbefaler et afgiftssystem, hvor afgiften er beregnet ud fra bilens tekniske egenskaber frem for bilens værdi. Hvor afgiften betales løbende over bilens levetid og ikke som i dag, da hovedparten lægges, når der skal nummerplader på bilen. Og sidst, men ikke mindst skal vi have lavere afgifter, der på langt sigt afspejler de samfundsomkostninger, der er ved bilismen. Det betyder lavere afgifter end i dag. Hvert element kan i princippet stå alene, men kun hvis de supplerer hinanden, opnås den fulde effekt.

Det betyder ikke, at det er nogen nem opgave at omlægge afgifterne. Det er også derfor, at vores oplæg helt bevidst ikke rummer en konkret afgiftsmodel, men alene en række redskaber til, hvordan man klart kan forbedre afgiftsmaskineriet.

Netop spørgsmålet om statens indtægter har været en af årsagerne til, at politikerne gennem årene har været bange for at lette på låget på den Pandoras æske, hele spørgsmålet om bilafgifterne er. De seneste tal for statens indtægter fra registreringsafgiften viser dog, at statens indtægter er steget med 107 mio. kr. i første kvartal 2016 sammenlignet med sidste år. Det selv om afgiften på typiske familiebiler altså er sænket fra 180 til 150 pct. Det er vel at mærke eksklusive de skatteindtægter, som en lavere registreringsafgift skaber i form af øget arbejdsudbud. Det er med andre ord ikke nødvendigvis en dårlig forretning for statskassen at sænke registreringsafgiften.

Vi foreslår, at man i stedet omlægger afgiften, så den tager udgangspunkt i bilens miljøegenskaber og sikkerhed.

Én ting er størrelsen på afgiften. En anden er, hvordan vi opkræver den. I dag har vi i Danmark en værdibaseret registreringsafgift. Vi foreslår, at man i stedet omlægger afgiften, så den tager udgangspunkt i bilens miljøegenskaber og sikkerhed. Det vil give folk et incitament til i højere grad at vælge de biler, vi rent faktisk ønsker på vejene. Indvendingen har ganske vist været, om det ikke bare får folk til at vælge større biler? Men her skal man huske på, at de senere års udvikling af motorer samt el- og hybridteknologi betyder, at en stor bil i dag kan have fuldt ud lige så gode og ofte endda bedre miljøegenskaber som en lille bil.

Sikkerhedsmæssigt vil det også give den danske bilpark et løft. I dag er gennemsnitsalderen på den danske bilpark 9,1 år, og i Danmark bruger vi vores gamle biler. De færreste børnefamilier har råd til en nyere model, som familien faktisk kan være i. De senere år er meget af det nyeste sikkerhedsudstyr blevet bremset af den danske afgiftsmur.

Endelig er der det tredje element i oplægget, som går på at omlægge registreringsafgiften, så den bliver løbende. I dag lægges hele afgiften på én gang ved indregistreringen, hvilket gør det dyrt, hvis bilen skal finansieres, som det ofte er tilfældet. Det selv om man beholder bilen i tre, fem eller 15 år. Gør man i stedet afgiften løbende, vil mange i langt højere grad få mulighed for at købe en bil, som faktisk passer til deres behov.

De vil samtidig kunne nøjes med at betale afgift for bilen i de år, de ejer den. Det er allerede tilfældet i dag for de mange biler, der leases, og som giver leasingselskaberne en fordel, andre bilejere ikke har, men som de naturligt også bør have.

Derudover vil en omlægning til løbende afgift lette vejen den dag, det bliver muligt at omlægge afgiften til en ren kørselsafgift. Herved undgås dobbeltbeskatning, der vil være konsekvensen, hvis kørselsafgifter pålægges biler, der allerede har betalt registreringsafgift.

Derfor er vi også glade for de positive tilkendegivelser, som oplægget udløste fra politisk side.

Det giver os forhåbning om, at politikerne vil arbejde videre med oplægget.

Det gælder ikke mindst den 2025-plan for dansk økonomi, som regeringen er i gang med og vil præsentere efter sommeren.

You can skip to the end and leave a response. Pinging is currently not allowed.

Leave a Reply

You must be logged in to post a comment.

Powered by WordPress | Designed by: Premium Themes | Thanks to Free WordPress 4 Themes, Download Premium WordPress Themes and
%d bloggers like this: