Kristian Jensen vil selv udpege medlemmer af bistandsråd

Regeringen lægger i et nyt lovforslag op til at ændre sammensætningen af Udviklingspolitisk Råd, der rådgiver udenrigsministeren om udviklingsbistand.

Det vækker bekymring blandt de ikke-statslige ulandsorganisationer, der ser en risiko for, at skiftende ministre vil udpege folk, de er enige med. Det vil skabe en slingrekurs i bistanden, lyder advarslen.

Hidtil har fagbevægelse, erhvervsliv, forskere og ulandsorganisationer indstillet medlemmer til rådet.

Ministeren har så udvalgt rådets 15 medlemmer ud fra de indstillede kandidater.

Men fremover skal ministeren udpege medlemmerne på baggrund af en høring blandt “relevante interessenter”, hvilket ifølge ulandsorganisationerne giver ministeren meget større spillerum.

– Det vil underminere tilliden til den udviklingsfaglige rådgivning. I dag er man udpeget, fordi man vurderes at have en ekspertise, siger Troels Toftdahl, der er politisk rådgiver i Folkekirkens Nødhjælp.

– I fremtiden kan man ikke være sikker på, at dem der sidder der, er udpeget på grund af deres faglighed. De kan lige så vel være udpeget på grund af deres politiske holdninger, eller fordi de er “hot” lige nu.

You can skip to the end and leave a response. Pinging is currently not allowed.

Leave a Reply

You must be logged in to post a comment.

Powered by WordPress | Designed by: Premium Themes | Thanks to Free WordPress 4 Themes, Download Premium WordPress Themes and
%d bloggers like this: