JP mener: Det er ganske ekstraordinært, at en dansk parlamentariker går ind for en militær magtovertagelse

Det er fuldt forståeligt, at et flertal af danskere ikke betragter Tyrkiet som et demokrati, som det fremgår af en meningsmåling fra analyseinstituttet Wilke for denne avis. Tyrkiets præsident Recep Tayyip Erdogan har, ikke mindst efter det fejlslagne militærkup mod ham for nylig, på en næsten uhørt måde slået ned på folk, han betragter som regimemodstandere – politikere, advokater, officerer, forfattere, journalister, ja alt, hvad der rører sig. Det har ikke meget med demokrati at gøre og er i hvert fald uforeneligt med retsstatslige principper.

Undersøgelsen viser også, at to tredjedele af de adspurgte synes, at forhandlingerne om landets optagelse i EU bør afbrydes. Over en tredjedel mener end ikke, at Tyrkiet bør være medlem af Nato.

Disse opfattelser er naturligvis legitime, men vi deler dem ikke.

For det første er processen om Tyrkiets mulige EU-medlemskab vigtig, hvis Ankara skal have en fornemmelse af, at demokrati og retsstat – som er forudsætninger for optagelse – kan have konkrete og positive konsekvenser, også af økonomisk art. Tyrkiet kommer næppe i EU, før Bornholm er landfast med Skåne, men den gulerod, som lægges på bordet under forhandlingerne, er et afgørende instrument, hvis man vil hjælpe regimet med at nærme sig europæiske standarder.

For det andet afgøres Danmarks udenrigs- og sikkerhedspolitik – med ganske få undtagelser – ikke af folkestemninger eller -afstemninger. Regeringen og store dele af Folketinget går ind for fortsatte forhandlinger af de netop nævnte grunde. Det er vore folkevalgte, som har ansvaret. Er man tilstrækkeligt uenig med dem, kan man stemme på nogle andre næste gang. Sådan fungerer demokratiet.

For det tredje er Tyrkiet medlem af Nato ikke blot for sin egen skyld, men også, og måske mest, af hensyn til de øvrige i forsvarsalliancen. Er man ikke overbevist, kan man kigge på et kort. Ønsker man verdens ottendestærkeste militærmagt flyde et sted mellem Europa og bl.a. Syrien, Irak og Iran? Nej, helst ikke, skønt f.eks. Ruslands Vladimir Putin nok ville blive henrykt over en ny kandidat i sin bølleklub.

Helt absurd er meldingen fra Dansk Folkepartis udenrigsordfører, Søren Espersen. Han mener, at der kunne være sket demokratiske fremskridt, hvis militærkuppet var lykkedes. Sådan har det også været tidligere, lader han forstå.

Det er ganske ekstraordinært, og ekstraordinært skræmmende, at en dansk parlamentariker går ind for en militær magtovertagelse.

Tyrkiet er ikke Nordkorea. Erdogan er demokratisk valgt. Helliger målet midlet? Skal vi have oberststyret tilbage i Athen, fordi grækerne ikke kan bringe deres land i orden? Bør vi have en ny Mussolini i Italien for at rydde op i det politiske rod og få togene til at køre til tiden?

Udenrigsminister Kristian Jensen siger, at EU ikke må skubbe Tyrkiet væk og i armene på Rusland. Han gør også opmærksom på, at Danmark har brug for Tyrkiet i kampen mod terror og Islamisk Stat og til håndtering af flygtningestrømme. Derfor vil regeringen ikke støtte Østrig, der kræver forhandlingerne med Tyrkiet standset.

Det er såre fornuftigt. Til gengæld kan vi anbefale Ankara at læse meningsmålingen grundigt.

Den kritiske stemning mod Tyrkiet findes givetvis ikke kun i Danmark og burde udløse bekymring omkring Bosporusstrædet. Vi sender gerne et eksemplar.

You can skip to the end and leave a response. Pinging is currently not allowed.

Leave a Reply

You must be logged in to post a comment.

Powered by WordPress | Designed by: Premium Themes | Thanks to Free WordPress 4 Themes, Download Premium WordPress Themes and
%d bloggers like this: