Forsat negativt detailsalg i Japan – men ikke så meget som ventet

Det japanske detailsalg fortsætter den negative spiral i juli, og husholdningernes forbrug falder stadig. Men det er ikke i samme negative grad som antaget blandt økonomerne.

Det viser frisk statistik fra myndighederne i Tokyo tirsdag morgen.

Detailsalget faldt 0,2 pct. i juli i forhold til samme måned sidste år. Analytikerne havde ventet et fald i salget på 0,9 pct. oven på juni salgsdrop i juni på 1,3 pct.

Set i forhold til måneden før, steg salget 1,4 pct., mod konsensus på 0,8 pct. blandt analytikerne.

Samtidig blev junisalget oprevideret til et fald på 1,3 pct. på årsbasis og en stigning på 0,3 pct. på månedsbasis.

Salget hos de store detailhandlere steg samtidig 0,6 pct. i juli, mens der var ventet en forøgelse på 0,9 pct. oven på faldet i juni på 1,5 pct.

“Samlet set er privatforbruget stadig svagt, da lønstigningerne er svage. Husholdningerne har holdt låget på deres pengekasse tæt lukket siden momsforhøjelsen i 2014,” påpeger økonom Yoshiki Shinke fra Dai-ichi Life Research Institute i Tokyo til Bloomberg News.

Den japanske arbejdsløshed faldt til 3,0 pct. i juli, hvor økonomerne havde ventet en uændret arbejdsløshed på 3,1 pct.

Andelen af ledige stillinger var uændret 137 per 100 ansøgere. Økonomerne havde ventet 138 ledige stillinger per 100 ansøgere.

/ritzau/FINANS

You can skip to the end and leave a response. Pinging is currently not allowed.

Leave a Reply

You must be logged in to post a comment.

Powered by WordPress | Designed by: Premium Themes | Thanks to Free WordPress 4 Themes, Download Premium WordPress Themes and
%d bloggers like this: