FLSmidth vil skære kraftigt i kredsen af leverandører – citat

Den danske cementkoncern FLSmidth er presset på indtjeningen og planlægger derfor at rette sparekniven mod selskabets 15.000 leverandører, skriver Morgenavisen Jyllands-Posten.

FLSmidth har ansat Asger Lauritsen som Chief Procurement Officer, og den tidligere Mærsk- og D/S Norden-ansatte skal stå for nedskæringen af leverandørkredsen fra de 15.000 til omkring det halve. Den slankning af leverandører og en tilhørende optimering, som skal være tilendebragt i 2019, vil kunne give en 3 pct. forbedring på bundlinjen, vurderer Jyllands-Posten.

Cementkoncernen vil trække på sin status som global spiller og styrke lønsomhed og kvaliteten ved at kigge ud over lokale leverandører og enkelte divisioner. Leverandører vil ifølge Jyllands-Posten opleve, at der bliver en budrunde, hvorefter FLSmidth vil udvælge de bedste i bunken, som så skal involveres tidligere og flettes tættere ind i processen.

Processen er sat i gang, og FLSmidth vil på et senere tidspunkt melde ud om de endelige finansielle mål, skriver Jyllands-Posten.

/ritzau/FINANS

You can skip to the end and leave a response. Pinging is currently not allowed.

Leave a Reply

You must be logged in to post a comment.

Powered by WordPress | Designed by: Premium Themes | Thanks to Free WordPress 4 Themes, Download Premium WordPress Themes and
%d bloggers like this: