Flere tunge sten blev kastet fra bro over motorvejen på Fyn

Ikke bare én, men flere tunge sten blev kastet fra en bro over den fynske motorvej tidligt søndag morgen, oplyser politiet.

To sten, som ikke umiddelbart dræbte en person i en bil, har Fyns Politi fotograferet og offentliggjort i håbet om at få flere oplysninger fra offentligheden.

Fakta: Flere sager med stenkast på motorvej

Den ene ligner en brosten og vejer 9,5 kilo. Den anden beskrives som en specialsten, som vejer cirka 30 kilo.

Den ene sten ligner en brosten og vejer 9,5 kilo. Foto: Fyns Politi
Den anden sten eller betonklods måler 42 gange 31 gange 17 centimeter. Foto: Fyns Politi

Sidstnævnte sten eller betonklods måler 42 gange 31 gange 17 centimeter. Den er karakteristisk ved, at der er en fordybning formet som et L.

På den ene langside er kanten afskåret. Desuden er i enden af stenen to riller, oplyser politiet i en pressemeddelelse.

Politiet er meget interesseret i at få oplysninger fra borgere, som genkender stenene. Hvis det er tilfældet, anmodes folk om at ringe på 114.

Angiveligt blev de to sten smidt ud fra broen kort før klokken fire søndag morgen fra broen ved Langsøvej, som krydser motorvejen.

Betonklods kastet ud fra bro på Fyn: En person er omkommet

Men det var altså en tredje sten, som ramte en bil med en udenlandsk familie på tre.

Den ene voksne mistede livet, mens den anden blev alvorligt kvæstet. Barnet slap med skrammer.

Ved en lignende episode på samme sted i januar fandt politiet en cirka 30 kilo sten. Her blev en bil med en familie ligeledes ramt.

I den forbindelse fik en mor kvæstelser i hovedet, mens faren og børnene slap uden skrammer.

You can skip to the end and leave a response. Pinging is currently not allowed.

Leave a Reply

You must be logged in to post a comment.

Powered by WordPress | Designed by: Premium Themes | Thanks to Free WordPress 4 Themes, Download Premium WordPress Themes and
%d bloggers like this: