Endnu en eksplosion i Tyrkiet: Fem dræbt i nyt bombeangreb på tyrkisk politibus

Endnu et angreb rammer den tyrkiske politistyrke. Denne gang var det formentligt en bilbombe, der gik af netop som en politibus kørte forbi den i Bingöl-provinsen i det østlige Tyrkiet. Fem betjente meldes dræbt og fire såret.

Det skriver det tyrkiske medie Daily Sabah, som er kontrolleret af staten.

Ifølge Bingöl-guvernør Yavuz Selim Kösger stod bilen parkeret fyldt med sprængstoffer, da politi-bussen kørte forbi. Der er endnu ingen, der har taget ansvar for angrebet, men ifølge guvernøren er der ikke megen tvivl om, at det er PKK, den kurdiske opposition i Tyrkiet, som står bag angrebet.

Den 31. marts skete noget lignende, da en bilbombe sprang i den kurdisk-dominerede by Diyarbakir. Her var det også en bil, der sprang i luften, idet den kolliderede med en politibus. Også her meldtes der om 7 dræbte.

Tyrkisk journalist: »Den gængse tyrker mener, at landet er på vej i borgerkrig«

You can skip to the end and leave a response. Pinging is currently not allowed.

Leave a Reply

You must be logged in to post a comment.

Powered by WordPress | Designed by: Premium Themes | Thanks to Free WordPress 4 Themes, Download Premium WordPress Themes and
%d bloggers like this: