Efter et hjertetilfælde: Spis dig til et længere liv med fisk og olivenolie

Det har længe været kendt blandt læger verden over, at en diæt baseret på fisk og frugt er godt for hjertet.

Men at diæten også kan forlænge levetiden for patienter, der allerede har oplevet hjerteanfald, slagtilfælde eller problemer med kolesterol, er ganske nyt.

Det skriver den amerikanske avis The Times, efter at italienske forskere har afsløret resultatet af et opsigtsvækkende studie.

Forskerne fra IRCCS Neuromed Institute i Pozzilli i det centrale Italien fandt frem til, at patienterne, der holdt sig til en diæt bestående af primært fisk, frugt, nødder, olivenolie og grøntsager – også kendt som middelhavskost – havde 37 pct. mindre risiko for at dø af deres hjerteproblemer end mennesker, der hellere spiste rødt kød og smør. 

Det er ikke ligegyldigt, hvilke fisk du spiser: Spis laks, ørred, skrubbe og disse andre fisk

Giovanni de Gaetano, lederen af studiet, forklarede efterfølgende, at studier af middelhavskostens effekt tidligere har været fokuseret på effekten hos den brede befolkning.

»Men den brede befolkning består primært af sunde mennesker. Hvad sker der, hvis man beder mennesker, der allerede har lidt af en kardiovaskulær sygdom (lidelser i hjertet eller i blodårene, red.) om at leve på diæten? Er middelhavskosten også optimal for dem?«

Studiet, der involverede 1.200 forsøgspersoner med enten kolesterolproblemer eller et hjerteanfald eller slagtilfælde bag sig, besvarede hans spørgsmål med et rungende ja.

208 patienter døde i løbet af de syv år, studiet varede. Men resultatet var stadig, at jo mere deltagerne holdt sig til middelhavskosten, jo mere mindskede de risikoen for at dø.

Ny forskning: Selv få ekstra kilo koster på levetiden

Efter at have taget højde for køn, alder, motionsvaner og socialklasse fandt forskerne frem til, at de patienter, der primært levede af middelhavskost, havde 37 pct. mindre risiko for at dø i løbet af studiet end dem, der spiste en diametralt anden kost.

Ved en kongres for kardiologer i Rom forklarede Giovanni de Gaetano, at læger fortsat vil udskrive medicin til patienter med hjerteproblemer, men at man som læge må have i tankerne, at medicinen ikke er den eneste måde at redde liv på.

Grøntsager og fisk var mest effektivt til at forlænge levetiden, fulgt af frugt, nødder og olivenolie.

You can skip to the end and leave a response. Pinging is currently not allowed.

Leave a Reply

You must be logged in to post a comment.

Powered by WordPress | Designed by: Premium Themes | Thanks to Free WordPress 4 Themes, Download Premium WordPress Themes and
%d bloggers like this: