Donald Trumps kampagnechef går af

Den amerikanske præsidentkandidat Donald Trumps kampagnechef, Paul Manafort, går af, skriver AFP og Reuters.

Trump siger i en erklæring, at han har accepteret afskedsbegæringen.

Manafort har været udsat for kritik i forbindelse med rådgivning af prorussiske ledere i Ukraine – og betalingen for det.

Hans afgang kommer nogle dage efter, at Trump rykkede rundt i sin stab. Rokeringen betød, at Manafort havnede på et sidespor.

Accepterer afgang

“Her til morgen har Paul Manafort tilbudt, og jeg har accepteret, at trække sig fra kampagnen, siger den republikanske præsidentkandidat i en erklæring.

Manafort har tidligere været rådgiver for Viktor Janukovitj, den Rusland-venlige, tidligere præsident i Ukraine.

Torsdag sagde antikorruptionsmyndighederne i Ukraine, at Manafort har modtaget millioner af dollar af det tidligere styre i Ukraine.

You can skip to the end and leave a response. Pinging is currently not allowed.

Leave a Reply

You must be logged in to post a comment.

Powered by WordPress | Designed by: Premium Themes | Thanks to Free WordPress 4 Themes, Download Premium WordPress Themes and
%d bloggers like this: