»Domme fældes på ingen tid og danner grundlaget for storhed og fald, og det er selvfølgelig også noget pjank …«

Niels Lillelund (f. 1965), kulturjournalist, gennem mange år været vin- og restaurantkritiker på Morgenavisen Jyllands-Posten. Cand.mag. med hovedfag i Nordisk Litteratur, forfatter til en række bøger, herunder ”Rhône-vinene” (L&R 2013) og en serie kriminalromaner med antikvarboghandleren Erik Andersen. Seneste opus, “Bibendum”, udspiller sig netop blandt vinfolk og journalister.

WIESBADEN — Åh, søde forventning. Man overgiver sig til følelsen, selv om den er farlig, den bærer skuffelsen i sig, men man må glæde sig.

Dels fordi den årlige smagning af de tyske GG,Großes Gewächs, altid er en fantastisk velorganiseret begivenhed, et af årets højdepunkter for det omrejsende cirkus af vinskribenter med mere. Dels, fordi vi altså skal smage årgang 2015, en årgang, der i Europa tegner til at blive historisk god, måske lidt i retning af 1990, der var god næsten alle steder i Europa.

Også i Tyskland er 2015 besunget på forhånd, men disse dage i Wiesbaden, der møder os med 35 grader i skyggen denne søndag sidst i august, er første gang, vinen officielt skænkes ud;sneak preview kalder man det, flere end 400 flasker er klar til at blive båret frem, og vinene er jo smerteligt unge. To dage med hver flere end hundrede vine, der skal runde mundhulen, er en alvorlig rodbehandling, og der er ingen bedøvelse eller utilbørlig munterhed, for der skal væreRuhe im Saal; vinskribenter (visse af dem formummet bag højtidelige headsets) fra hele verden tager detaljerede noter, giver points, som de senere offentliggør, og disse points kommer til at fungere som rettesnor for vinelskere verden over, der skal have kælderen fyldt.

Den samme øvelse finder sted i andre vinområder på andre tider af året, igen og igen bedømmes vine på denne måde, domme fældes på ingen tid og danner grundlaget for storhed og fald, og det er selvfølgeligogså noget pjank – dog må man notere sig den åbenlyse mangel på købelystende kinesere og lignende, de store tyske vine er stadig røverkøb, netop fordi de ikke er genstand for spekulation.

Som noget nyt åbner smagningen allerede søndag, hvor man kan smage alt andet end. Det er en fin idé, for der er (for) mange vine til bare to dage, og jeg når at konstatere, at 2014 (de røde vine er et år bagud) var et vanskeligt år for Spätburgunder, hvad der illustreres af rigtig mange klodsede eksempler, der minder lidt for meget om tyske rødvine, som de var engang.

Men der er stjerner, der lyser.

Jeg har skrevet det før, men jeg skriver det gerne igen. Rudolf Fürst fra Franken er kongen, og det viser sig ikke mindst i et vanskeligt år, hvor hans vine stråler med deres udsøgte elegance.

Jeg har skrevet det før, men jeg skriver det gerne igen. Rudolf Fürst fra Franken er kongen, og det viser sig ikke mindst i et vanskeligt år, hvor hans vine stråler med deres udsøgte elegance.

2015 var til gengæld ikke et vanskeligt år, det står klart efter to dages smagning. Men det var heller ikke et år, hvor alting gik af sig selv, og flere producenter har kæmpet med, at vinene kunne blive for varme og eksotiske. Sværest har man haft det i Pfaltz, synes jeg, mens Mosel, der ellers ikke er nummer ét, når det gælder disciplinen GG, er overraskende gode. Det hører med, at Basserman-Jordan i Pfalz er en markant undtagelse; deres Forster Ungeheuer er altså stor vin, så kan De sige, hvad De vil.

Også Nahe-vinene er flotte, og selv om jeg altid er vild med vinene fra Helmuth Dönnhoff, overgår han mine forventninger i årgang 2015. Hans vine er super koncentrerede og spændstige, og de vil leve længere, end jeg gør – er jeg bange for. Personligt foretrækker jeg altid hans Spätlese, men det er jo en smagssag, om man kan lide de søde vine fra Tyskland eller holde på de tørre, som de hellere vil være berømte for i disse tider.

Helt generelt er vinene flot koncentrerede, mange ligefrem muskuløse. Hvis man frygtede for mangel på syre i den ganske varme og tørre årgang, kan jeg berolige; det synger endnu i tandhalsene, så alt er, som det plejer i den henseende, og enhver sammenligning med den ekstreme årgang 2003 er en fornærmelse – mod 2015.

You can skip to the end and leave a response. Pinging is currently not allowed.

Leave a Reply

You must be logged in to post a comment.

Powered by WordPress | Designed by: Premium Themes | Thanks to Free WordPress 4 Themes, Download Premium WordPress Themes and
%d bloggers like this: