DFDS overtager rute mellem Estland og Finland

Rederiet DFDS udvider sit netværk i den nordlige del af Østersøen med overtagelse af en fragt- og passagerrute mellem Paldiski, Estland, og Hanko, Finland. Rutens nuværende omsætning er på omkring 80 mio. kr., fremgår det af en meddelelse fra DFDS.

Aftalen, der skal godkendes af konkurrencemyndighederne, er indgået med med det estiske selskab Navirail OÜ, og de to parter har som led i aftalen indgået en fireårig time-charteraftale for ét ro-pax-skib og en såkaldt earn-out-aftale.

Ifølge DFDS komplementerer ruten rederiets eksisterende rute mellem Paldiski og Kapellskär i Sverige, der blev overtaget i 2011.

– Fælles anløb i Paldiski indebærer flere driftsmæssige synergier, herunder fælles kunder. Endvidere forventes yderligere synergier fra adgang til DFDS’ systemer og salgsorganisation, begrunder DFDS i en meddelelse.

Paldiski-Hanko-ruten betjenes af fragt- og passagerskibet (ro-pax) Sailor. Rutens maksimale årlige fragtkapacitet er 1,15 mio. lanemeter fragt og 100 tusinde passagerer baseret på den nuværende fartplan med 16 ugentlige afgange.

/ritzau/FINANS

You can skip to the end and leave a response. Pinging is currently not allowed.

Leave a Reply

You must be logged in to post a comment.

Powered by WordPress | Designed by: Premium Themes | Thanks to Free WordPress 4 Themes, Download Premium WordPress Themes and
%d bloggers like this: