Det Hvide Hus roser Danmark for at fjerne kemiske våben

Der er international ros til Danmark.

På blot 12 timer blev kemiske stoffer lørdag i sidste uge fyldt på containere og sejlet ud af havnen i Misrata og væk fra Libyen.

Missionen, som er danskledet, skal bortskaffe cirka 500 tons rester af Libyens kemiske våbenlager. Og missionens succes bemærkes.

– Vi værdsætter den vigtige rolle, som Danmark har ydet maritimt for sikkert at fjerne kemikalier fra Libyen, lyder det i en erklæring fra Ned Price, talsmand for USA’s nationale sikkerhedsråd.

Arven efter Gaddafi: Først bombede vi – nu skal kemikalierne sejles væk

Kemikalierne fragtes nu til Tyskland, hvor de skal destrueres.

To danske skibe har været med til at fjerne resterne af et kemisk våbenlager i Libyen, og missionen er tæt på at være afsluttet.

Det er gået hurtigt og effektivt med at fragte containere med kemiske stoffer væk fra Libyen, har flotilleadmiral Torben Mikkelsen tidligere sagt.

Han er om bord på et af de to danske skibe, der lige nu sejler de kemiske stoffer mod Tyskland.

You can skip to the end and leave a response. Pinging is currently not allowed.

Leave a Reply

You must be logged in to post a comment.

Powered by WordPress | Designed by: Premium Themes | Thanks to Free WordPress 4 Themes, Download Premium WordPress Themes and
%d bloggers like this: