Debat: SU-omlægning skader vores studier

En omlægning af SU’en til lån kommer ikke bare til at gå ud over de studerendes økonomi, men også i høj grad vores studier.

Mere end hver fjerde af os bruger hele SU’en på bare at dække huslejen, og derfor er vi i forvejen tvunget til at arbejde ved siden af studierne. Læg dertil, at over halvdelen af de studerende i en undersøgelse lavet af Dansk Magisterforening blandt dens medlemmer hellere vil arbejde mere end at optage større lån.

Man skal vist ikke være indskrevet på matematik for at regne ud, at det betyder flere timer brugt på studiejobbet, som nødvendigvis må være lig med færre timer til at studere. Præcis hvordan Løkkes regnestykke så går op, når han samtidig vil have, at vi skal være fuldtidsstuderende og tilbringe 42 timer med snuden i bøgerne, har jeg svært ved at regne ud.

Dertil kommer, at det næppe heller gavner samfundet, hvis de studerende myldrer ud og snupper alle de job, der er at få i Netto, Fakta og Føtex – for hvordan vil Løkke få alle de langtidsledige i arbejde, hvis de studerende tager de arbejdspladser?

Det kan godt være, at SU’en koster mange penge. Men på sigt tror jeg, at det bliver dyrere for samfundet at skære i den. For hvis hele min generation kun får studeret på halv tid, fordi vi har travlt med at arbejde i ufaglærte job – job, som andre ellers kunne have fået – bliver vi mindre dygtige og derfor også en dårligere ressource for arbejdsmarkedet.

You can skip to the end and leave a response. Pinging is currently not allowed.

Leave a Reply

You must be logged in to post a comment.

Powered by WordPress | Designed by: Premium Themes | Thanks to Free WordPress 4 Themes, Download Premium WordPress Themes and
%d bloggers like this: