Debat: Det glade vanvid

Herboende flygtninge har i en årrække kunnet få udbetalt svimlende summer skattefrit, hvis de vælger at rejse tilbage til deres respektive hjemlande. Det er det glade vanvid, som der spekuleres i, idet nogle vælger at komme tilbage til Danmark – efter at pengene er brugt op. Historierne er mange.

Personligt har jeg selv kendskab til en udviklingshæmmet arabisk pige, som tog hjem til familien med et par hundrede tusinde kroner, hvorefter de sendte hende retur til Danmark. Pigen ville de ikke have boende, men pengene tog de. Kommunen har så på ny skaffet hende en ny lejlighed med nyt møblement og har nu opgaven med at skulle forsørge hende igen. Det nævnte tilfælde er naturligvis underlagt loven om tavshedspligt.

Nu vil regeringen, med opbakning fra de øvrige partier, øge repatrieringsydelsen til 200.000 kr. pr. individ. Derudover kommer tilskud til erhvervsudstyr, sygeforsikring samt udgifter til medicinforbrug. Dvs. at en flygtningefamilie faktisk kan vende hjem med en halv mio. kr. skattefrit og muligvis komme tilbage igen.

Det kan ikke undgå at blive et trækplaster for mange flygtninge, og man kan undres over, hvorvidt det er reelle flygtninge, når de mod et pengebeløb vælger at sætte ”livet på spil” og returnere til deres hjemlande. Så har de vel mistet deres legitime ret til at kalde sig forfulgte og dermed opnå flygtningestatus.

En ting er, at politikerne fralægger sig ethvert ansvar iht. flygtningekonventionerne ved at bestikke mennesker på flugt. En anden er at snyde de danske skatteydere, som skal arbejde i flere år for at opnå samme beløb.

You can skip to the end and leave a response. Pinging is currently not allowed.

Leave a Reply

You must be logged in to post a comment.

Powered by WordPress | Designed by: Premium Themes | Thanks to Free WordPress 4 Themes, Download Premium WordPress Themes and
%d bloggers like this: