Dansk Folkeparti-top afviser Camre-opslag

I et opslag på Facebook foreslår den tidligere EU-parlamentariker for Dansk Folkeparti Mogens Camre, at personer, der angriber politiet, skal skydes.

Opslaget kommer som reaktion på et skyderi onsdag aften på Christiania, hvor tre personer blev ramt af skud – to af dem betjente.

Det er dog ikke partiets politik, fastslår partiets gruppeformand Peter Skaarup.

– Nej, det er det ikke. Vi har en meget kontant holdning til Christiania og det, der er sket derude. Vi er nødt til at have en folketingsdebat og sætte noget på plads i forhold til at støtte politiet, siger han.

– Men vi vil ikke gøre det, som Mogens Camre skriver her.

Gruppeformanden kan godt forstå, hvis danske borgere er rystede efter skyderiet.

– Jeg kan godt forstå, at der kan være optændte gemytter efter det, der er sket på Christiania. Det var på ingen måde i orden, siger Peter Skaarup.

– Vi er nødt til at bevare hovedet koldt og sikre politiet de rigtige ressourcer samt flere muligheder – også på straffesiden. Men vi skal passe på ikke at gå til yderligheder.

Ifølge Peter Skaarup får opslaget ikke umiddelbart konsekvenser for Mogens Camres medlemskab i Dansk Folkeparti.

You can skip to the end and leave a response. Pinging is currently not allowed.

Leave a Reply

You must be logged in to post a comment.

Powered by WordPress | Designed by: Premium Themes | Thanks to Free WordPress 4 Themes, Download Premium WordPress Themes and
%d bloggers like this: