Christianitterne vil lukke Pusher Street

Beboerne på Christiania har fået nok af de kriminelle hashpushere på fristadens berømte hashgade.

Talsmand for Christiania, Risenga Manghez, fortæller, at christianitterne fredag klokken 09 vil prøve at rive salgsboderne ned og lukke Pusher Street.

– Jeg kan bekræfte, at vi vil forsøge. Vi vil fjerne boderne. Det er intentionen, siger han.

Christiania og fristadens fremtid har været det store samtaleemne, efter at en hashhandler under en anholdelse onsdag aften pludselig trak en pistol og skød to betjente og en civil mand af udenlandsk herkomst.

Når dagen er omme, håber christianitterne, at Pusher Street er ryddet for salgsboder.

– Det er vigtigt at sige, at vi godt kan gøre en indsats, men vi kan ikke garantere, at de ikke kommer op igen, for sådan er virkeligheden desværre, siger Risenga Manghez.

En særligt dedikeret styrke i Københavns Politi har over sommeren gennemført en stribe aktioner på Christiania. Her har betjente ryddet Pusher Street for salgsboder, men hashhandlerne har hurtigt bygget deres boder op igen.

– Vi tror ikke nødvendigvis, at det kan være anderledes, når det er os, der gør det, men vi bliver nødt til at tage én handling ad gangen, siger Christianias talsmand.

You can skip to the end and leave a response. Pinging is currently not allowed.

Leave a Reply

You must be logged in to post a comment.

Powered by WordPress | Designed by: Premium Themes | Thanks to Free WordPress 4 Themes, Download Premium WordPress Themes and
%d bloggers like this: