Christianitter efter møde: Stop med at købe jeres hash her

Beboere på Christiania har torsdag aften afsluttet et fællesmøde uden at drage nogen endelige konklusioner oven på skyderiet onsdag aften, hvor tre personer, heriblandt to betjente, blev ramt.

Det oplyser pressetalsmand Risenga Manghezi ved 23.30-tiden.

– Jeg kan bekræfte, at vi nu går hjem, og vi sender tanker til den sårede betjent og de to andre, der er blevet såret. Vi mødes herude igen klokken 9.00 i morgen tidlig (fredag, red.), siger han.

Grafik: Rina Kjeldgaard

Beboerne har aftalt at mødes i Pusher Street klokken 9.00 fredag. Hvad der præcis skal ske, ønsker pressetalsmanden ikke at oplyse.

Christiania og fristadens fremtid har været det store samtaleemne blandt især politikere efter episoden torsdag aften, hvor en hashhandler skød de tre personer i forbindelse med, at civilklædte betjente forsøgte at anholde ham.

Christianitterne opfordrer danskerne til at sende deres tanker til de sårede efter skyderiet, men opfordrer samtidig danskerne til at købe deres hash et andet sted.

– Hvis I vil støtte Christiania nu, så lad være med at købe jeres hash herude, siger Risenga Manghezi.

Både politi og politikkerne har kaldt episoden et “wake up-call” til christianitterne.

You can skip to the end and leave a response. Pinging is currently not allowed.

Leave a Reply

You must be logged in to post a comment.

Powered by WordPress | Designed by: Premium Themes | Thanks to Free WordPress 4 Themes, Download Premium WordPress Themes and
%d bloggers like this: