Bayerns finansminister vil masse-hjemsende migranter

Den sydtyske delstat Bayerns finansminister, Markus Söder, mener, at der over de næste tre år skal sendes hundredtusinder af migranter ud af Tyskland og tilbage til deres hjemlande.

Det siger han til nyhedsmagasinet Der Spiegel.

– Selv med de bedste intentioner vil det ikke blive muligt at integrere så mange mennesker fra helt fremmede kulturer med succes, siger han til magasinet.

Tyskland modtog i 2015 over en million asylansøgere. Mange af dem flygtede fra konflikten i Syrien, men der er også kommet migranter fra nordafrikanske lande og fra blandt andet Irak og Afghanistan.

– Selv borgerkrigen i Syrien vil slutte på et tidspunkt, siger finansminister Söder og tilføjer, at flygtninge fra Afghanistan og Irak nu også vil kunne vende hjem til regioner, der i deres hjemlande betegnes som sikre.

Minister: »Østrig er ikke et venteværelse for Tyskland«

I øjeblikket er strømmen af migranter til Nordeuropa, herunder Tyskland, taget af.

Tidligere i år blev den såkaldte Balkanrute lukket. Det er den rute, der går fra Tyrkiet og til Grækenland og så videre mod nord.

De fleste af migranterne, der brugte denne rute, søgte mod Tyskland.

You can skip to the end and leave a response. Pinging is currently not allowed.

Leave a Reply

You must be logged in to post a comment.

Powered by WordPress | Designed by: Premium Themes | Thanks to Free WordPress 4 Themes, Download Premium WordPress Themes and
%d bloggers like this: