Aktier: Underliggende positiv tendens i Asien giver god august-start

De fjernøstlige aktiemarkeder ligger generelt med en underliggende positiv tendens mandag morgen, hvor augusts sommerhandel indledes.

Nye tiltag fra den japanske regerings side og skuffende amerikanske vækstdata peger i retning af fortsat lave globale renter til glæde for aktiemarkederne.

“Markedet var ikke tilfredse med Bank of Japans stimulus-udvidelse. Men fokus er ved at flytte sig til finanspolitikken frem for pengepolitikken. Og regeringen viser, at de mener det alvorligt,” siger chefstrateg Kiyoshi Ishigane fra Mitsubishi Kokusai Asset Management i Tokyo til Bloomberg News.

Det toneangivende Nikkei 225-indeks ligger med et plus på 0,5 pct., mens det bredere Topix-indeks går tilbage med 0,1 pct.

Shanghai Composite ligger med et minus på 1,3 pct., og CSI 300-indekset falder 1,1 pct. I Hongkong er der derimod en stigning i Hang Seng-indekset på 1,3 pct.

De amerikanske aktiefutures ligger med stigninger på 0,4 pct. mandag morgen.

TABEL

Indeks Udvikling (%)
Nikkei 225 +0,5
Topix -0,1
Hongkongs Hang Seng +1,3
China Shanghai Composite -1,3
China CSI 300 -1,1
Taiwan Taiex +0,8
Sydkoreas Kospi +0,7
Indiens BSE Sensex n/a
Singapores STI +0,8
Sydney ASX 200 +0,8

Indeksværdi klokken 05.45

/ritzau/FINANS

You can skip to the end and leave a response. Pinging is currently not allowed.

Leave a Reply

You must be logged in to post a comment.

Powered by WordPress | Designed by: Premium Themes | Thanks to Free WordPress 4 Themes, Download Premium WordPress Themes and
%d bloggers like this: