Aarhus-borgmester stopper plan om ny lufthavn

Aarhus-borgmester Jacob Bundsgaard (S) har besluttet at stoppe planen om at bygge en ny lufthavn ved Thomasminde. Det oplyser han i en pressemeddelelse, som er udsendt onsdag eftermiddag.

»Når det nu ikke kan lade sig gøre, glæder jeg mig over, at der er skabt afklaring, og de mange berørte borgere i området nu har vished for, at de ikke bliver berørt af en ny lufthavn. På den baggrund kan vi nu også sætte fuld fokus på Aarhus Lufthavn og arbejdet på at udvikle den,« siger borgmester Jacob Bundsgaard i pressemeddelsen.

Beslutningen kommer efter, at borgmesteren har drøftet sagen med transportminister Hans Chr. Schmidt.

Ministeren bad i juni Aarhus Kommune om at få en foreløbig vurdering fra EU-kommissionen, og den viser, at EU er skeptisk i forhold til behovet for en ny lufthavn i Jylland.

Med borgmesteren og dermed Socialdemokratiets beslutning er der ikke længere flertal i byrådet for at gå videre med planerne.  De borgerlige partier V, K og LA er tilhængere af en ny lufthavn, mens SF og EL er modstandere af projektet. DF er modstandere af en ny lufthavn, hvis den kræver offentlig støtte.

Borgmesterens beslutning sætter et punktum i en diskussion om en ny lufthavn tættere på Aarhus, som angiveligt har varet i 50 år. Det seneste forløb har varet i ca. 15 måneder, siden rådgivningsfirmaet Grontmij i maj 2015 afleverede en analyse af fire mulige lufthavnsplaceringer med Flensted i Skanderborg Kommune som den foretrukne og Thomasminde som den næstbedste.

Skanderborg Byråd sagde nej til en ny lufthavn i Flensted, og et flertal i Aarhus Byråd besluttede derfor i juni 2015 at gå videre med at undersøge Thomasminde som en mulig placering.

Siden har sagen været drøftet med transportminister Hans Chr. Schmidt i flere omgange. Først bad ministeren om yderligere analyser, før han kunne tage stilling til sagen. I juni i år bad ministeren så Aarhus Kommune om at få undersøgt hos EU-kommissionen, om der kunne gives EU-tilladelse til offentlig støtte til både anlæg og drift af en ny lufthavn ved Thomasminde.

Den afklaring hastede borgmester Jacob Bundsgaard og embedsmænd til Bruxelles for at få igangsat i juli i år, og 17. august sendte EU-kommissionen en foreløbig vurdering, der udtrykker skepsis i forhold til behovet for en ny lufthavn i Jylland. Og derefter har borgmesteren for nylig drøftet sagen med transportministeren.

Borgmester vil rydde kalenderen for møde med transportministeren

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra transportminister Hans Chr. Schmidt.

You can skip to the end and leave a response. Pinging is currently not allowed.

Leave a Reply

You must be logged in to post a comment.

Powered by WordPress | Designed by: Premium Themes | Thanks to Free WordPress 4 Themes, Download Premium WordPress Themes and
%d bloggers like this: