Aalborg Portland køber belgisk cementkoncern for 2,3 mia

Opdateret kl. 08.53 – Den danske cementkæmpe Aalborg Portland Holding køber den belgiske cementkoncern Compagnie des Ciments Belges S.A., CCB, for 2,3 mia. kr.

Det oplyser Aalborg Portland Holding, der er moderselskab for en række cement- og betonvirksomheder i blandt andet Norden, USA, Tyrkiet, Egypten, Malaysia og Kina, i en pressemeddelelse.

Købet øger koncernens aktiviteter med godt 20 procent og løfter omsætningen til mere end 8 mia. kr. 

Aalborg Portland overtager samtlige aktiviteter i den belgiske cementkoncern CCB, der i 2015 omsatte for 2,3 mia. kr., og råder over den store cementfabrik Gaurain-Ramecroix/Chercq.

Cementfabrikken har en årlig kapacitet på 2,3 mio. tons grå cement, en omfattende produktion af 4,8 mio. tons tilslagsmaterialer primært i form af grus og sten fordelt på andre to produktionssteder samt 10 fabriksanlæg til produktion af færdigbeton med et samlet salg på 800.000 kubikmeter om året.

“Vi har i dag cementfabrikker i Aalborg, Tyrkiet, Egypten, USA, Kina og Malaysia og kan med CCB udvide vores position i Europa og diversificere vores fysiske tilstedeværelse,” forklarer bestyrelsesformand i Aalborg Portland Holding Søren Vinther.

Sælgeren er franske Ciments Français S.A.S, der er ejet af italienske Italcementi og tyske HeidelbergCement, og prisen er 312 mio. euro svarende til 2,3 mia. kr. 

Købet vil “kun i nogen grad få effekt” i Aalborg Portlands 2016-regnskab, fremgår det af perssemeddelelsen.

Forudsat at de europæiske konkurrencemyndigheder godkeder købet, vil det være gennemført ved årets udgang.

You can skip to the end and leave a response. Pinging is currently not allowed.

Leave a Reply

You must be logged in to post a comment.

Powered by WordPress | Designed by: Premium Themes | Thanks to Free WordPress 4 Themes, Download Premium WordPress Themes and
%d bloggers like this: