22-årig på skadestuen efter knivstik

Det var en travl lørdag nat for Østjyllands Politi. To voldsepisoder i Aarhus Midtby tvang politiet til at anholde i alt fire gerningsmænd.

To af mændene blev anholdt i forbindelse med et større slagsmål på Harald Skovbys Gade. Her var der ifølge politiets oplysninger opstået tumult mellem flere personer omkring lokken fire natten til søndag.

I tumulten blev en 22-årig mand stukket nederst i ryggen med en kniv. Den 22-årige blev herefter kørt på skadestuen, hvor stiksåret blev tilset. Kort herefter blev en 23-årig mand og en 22-årig mand anholdt i sagen.

Den 23-årige er klokken 12.00 søndag blevet fremstillet i et grundlovsforhør i retten i Aarhus, hvor han er sigtet for kvalificeret vold.

Tidligere lørdag aften omkring klokken 23.38 blev en 62-årig overfaldet af to gerningsmænd på henholdsvis 25 og 32 år. Den 62-årige blev slået hårdt i ansigtet og faldt hårdt til jorden. Han blev slået bevidstløs af faldet.

Et vidne fulgte efter de to overfaldsmænd, hvilket gjorde det muligt for politiet at anholde de to mænd kort efter overfaldet.

You can skip to the end and leave a response. Pinging is currently not allowed.

Leave a Reply

You must be logged in to post a comment.

Powered by WordPress | Designed by: Premium Themes | Thanks to Free WordPress 4 Themes, Download Premium WordPress Themes and
%d bloggers like this: